Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

4 sig med den Værdighed og Frihed, som kun hort Mesterstab fonmuier at give den. Den, som betragter Naturforstningens Resultater ikke i dens Forhold til enkelte Dannelsestrin eller til det selflabelige Livs individUelle Fornødenheder, men i deres store Forhold til hele Menneskeheden, for ham frembyder sig, som den glæde- ligste Frugt af hans Forskning, den Vinding: ved Erkjendelse af Phænomeuernes indre Sammenhæng at see Nydelsen af Naturen forøget og forædlet. Men en saadan Forædling er Frugten af Iagttagelsen, Jntelligentsen og Tiden, i hvilken alle Retninger af Aandskræfterne gjenspeile sig. Hvorledes i Aartustnder Menneskeslægten har arbeidet paa i Verdens- skikkelsernes evig sig fornyende Afverling at udfinde det Be- staaende i Loven og saaledes efterhaanden ved Jntelligentsens Magt at erobre den vide Jordkreds, lærer Historien den, som formaner at følge vor Videns ældgamle Stamme gjennem Fortidens dybe Lag lige til dens Rodder. At udspørge For- tiden, hedder at efterspore Ideernes hemmelighedsfulde Gang, paa hvilken det samme Billede, der tidlig foresvævede den indre Sands som et harmonisit Hele, Kosmos, tilsidst fremstiller sig som ProdUctet af lange, møjsommelig samlede Erfaringer. I begge disse Verdensbetragtningers Epocher, den forste Opvaagnen af Menneskenes Bevidsthed og den endelige, sam- tidige Dyrkning af alle Culturens Grene, afspeile sig tvende Arter af Nydelse. Den ene vækkes i Mennestets aabne barnlige Sind ved Udtræden i den frie Natnr og ved en dunkel Følelse af den Harmonie, som hersker i dens stille Virkens evige Verel. Den anden Nydelse tilhører Slægtens mere fuldendte Dannelse, og dennes Afspeiling paa Individet: ven udspringer af Indsigt i Verdenöaltets Orden og i de physiffe