Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

5 Kræfters Samvirken. Efterhaanden som Mennesket staffer sig Organer til at udspørge Naturen og til at overstride sin flygtige Tilværelses snævre Rllm, efterhaanden som han ikke mere blot iagttager, men tillige veed at kalde Phænomener frem under bestemte Betingelser, efterhaanden endelig, som Naturens Philosophie, berøvet sin gamle digteriske Dragt, dvælende ved Iagttagelserne antager den tænkende Betragtnings alvorlige Charakteer; træder klar Erkjendelse og Begrændsning istedetfor mørke Anelser og ufuldstændige Jnductioner. De forrige Aar- hUndreders dogmatiske Anskuelser vegetere derfor kun i Folkets Fordomme og i visse Discipliner, som, i Bevidsthed af deres Svaghed, gjerne indhylle sig i Dunkelhed. De vedligeholde sig ogsaa som en besværlig Arvedeel i Sprogene, hvilke de van- skabe ved symboliserende Kunstord og aandlose Former. Kun er ringe Antal af Phantasiens sindrige Billeder, der, ligesom omhyllede af Oldtidens Duft, ere komne til os, vinde bestemtere Omrids og en fornyet Skikkelse. Naturen er for den tænkende Betragtning Eenhed i Mangfoldighed, Forbindelse af det Mangfoldige i Form og Blanding, Indbegrebet af Naturens Gjenstande og Naturens Kræfter, som et levende Hele. Den skarpsindige physiste Forflnings vigtigste Resultat er derfor dette: i Mangfoldig- heden at erkjende Eenheden, af det Individuelle at omfatte Alt, hvad de sidste Tidsalderes Opdagelser frembyde, prøvende at adskille Enkelthederne uden at bakke Under for deres Masse, i Erindring af Menneskets ophøjede Bestemmelse at gribe Naturens Aand, som ligger skjult Under Phænomenernes Dække. Paa denne Bei naaer vor Bestræbelse ub over Sandseverdenens lncevre Grændse, og det kan da lykkes os, idet vi begribe Naturen, ved Ideer ligesom at beherske vet raa Stof af empirist Anskuelse.