Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

6 Naar vi først og fremmest, tænke efter over de forstjellige Trin af Nydelse, som Beffuelse as Naturen fljænker os, faa finde vi, at det forste er Uafhængigt af Indsigten i Kræfternes Virken, ja næsten Uafhængigt af den Egns ejendommelige Charakteer, som omgiver os. Hvor paa Sletten selflabelige Planter eensformigen bedække Jorden og Vjet hviler i et Ubegrændset Fjerne, hvor Havets Bolger blidt besiylle Strand- breden, og tUver6 og gronnende Havtang betegne deres Vei: overalt gjennemtrænger os Følelsen af den frie Natur og en dunkel Anelse om dens „Bestaaen efter indre evige Love." I en saadan Stemning hviler en hemmelighedsfuld Krast; ven er oplivende og lindrende, styrker og forfrifler den trætte Aand, beroliger ofte Sindet, naar det er smerteligt rystet i sine Dybder eller bevæget af Lidenskabernes vilde Magter. Det Alvorlige og Hoitidelige, som den har, Udspringer af den næsten bevidstløse Følelse af en højere Orden og indre Lovmæssighed i Naturen; af Indtrykket af evig sig gjentagende Gestalter, hvor i Organismens meest Særegne det Almindelige speiler sig; af Contrasten imellem det sandselig Uendelige og den Begrændsmng, som vi stræbe at undvige. I ethvert Jordstrøg, overalt, hvor Dyr- og Plantelivets verlende Former fremtrcede, paa ethvert Trin af intellectuel Dannelse ere disse Velgjerninger ydede Mennesket. En anden Naturnydelse, ligeledes kun tiltalende Følelsen, er den, vi skylde ikke den blotte Udtrædelse i det Frie (som med saa dyb Betydning siges i vort Sprog), men en Egns individnelle Charakteer, saa at sige vor Planets Over- flades phystognomifle Skikkelse. Indtryk af saadan Art ere mere levende, bestemtere og desaarsag mere egnede for særegne Gemytstilstanve. Snart griber os Naturmassernes Størrelse i de oprørte Elementers vilve Kamp eller, et Billede paa