Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

185 svinder hos Jndvaanerne næsten hvert Spor af Frygt. Ved Perus regnlose Kyst kjender man hverken Hagl eller Luft- kredsens rullende Torden saalidet som Lynets lysende Erplosion. Det underjordiske, tordenagtige Brüder, som ledsager Jord- stodene, træder her istedetfor Skyregionens Torden. Mange- aarig Sædvane, og den almindelig udbredte Mening, at man i hvert Aarhundrede ikkun to til tre Gange har at be- frygte farebringende Rystelser, gjor, at i Lima Jordbunvens svage Oscillationer næppe vække mere Opmærksomhed, end Haglvejr t den tempereerte Zone. Efter at vi saaledes i en almindelig Oversigt have be- tragtet Jordens Virksomhed, saa at sige dens indre Liv, med Hensyn til dens Varmemængde, elektromagnetiste Spænding, Lysudstrømning ved Polerne, og de Uregelmæssig gjentagende Phcenomener af dens Skorpes Bevægelser, komme vi til de stofartede ProdUctioner,(Jordstorpens chemiske Forandringer og Dunstkredsens Sammensætning), hvilke ligeledes ere en Folge af planetarifl Livsvirksomhed. Vi see af Jordbunden Udstrømme: Vanddampe og gasformig Kulsyre, som oftest frie37 for al Indblanding med Qvælstof, endvidere Kulbrintegas (allerede i Aartusinder anvendt til Kogning og Belysning i den chinestffe Provinds Sse-tschuan 28, i Landsbyen Fredonia i den nordamerikanske Stat Ny-Aork derimod forst siden føje Tid); ogsaa Svovlbrintegas og Svovldamp, fieHmere29 der- imod Svovlsyrling og Chlorbrintesyre (Saltsyre). Saadanne Udstrømninger gjennem Jordspalter betegne ikke udelukkende endnu brændende eller forlængesiden udslukte Vulkaners Ge- beet, thi man iagttager dem ogsaa, skjondi Undtagelsesviis, i Egne, hvor hverken Trachyt eller andre vulkanste Steenmasser rage frem af Jordens Dyb. I Andeskjæden paa Quindiu har jeg i en Horde af 6410 Fod over Havet mellem Glimmer-