Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

187 holde, og som, adskilt fra Ilten (Orygenet), som fast SUbstants, vilde Udgjore omtrent den ottende Deel af hine Bjerglags rUmlige Mægtighed^. Den Deel Knlsyre, som ikke op- toges af de alkaliste Jordarter, og endnu var blandet i Luft- kredsen blev efterhaanden optaget og fortæret af Forverdenens Vegetation, saaledes, at der i Atmosphæren efterat være renset ved Plantelivets Processer, iffun blev en faa ringe Deel tilbage, som efter Dyrenes nærværende Organisation er ufladelig. Ogsaa mere hyppig Udbrydende svovlsnre Dampe have i Forverdenens af Liv vrimlende Indsoer foraarsaget Molluste- og Fiskearters Undergang, saavelsom Dannelsen af de paa saa mange Maader krnmmede, sandsynlig oste ved Jordskjælv rystede Gibsflotser. Under aldeles lignende physikalske Forhold opstige af Jordens Skjod Luftarter, draabeflydende Vædster, Dynd og gjennem Vulkanernes Emptionskegler smeltede Jordarter; selve Jordarterne ere ogsaa kun en egen Slags intermitterende Kilder^. Alle disse Stoffers Temperatur og chemiske Natmbeflaffenhed betinges af Stedet, hvor de have deres Oprindelse. Vandkildernes Middel varme er lavere end Luftkredsens, paa det Punkt, hvor de bryde frem, naar Vandene komme ned fra Hvider; Varmen tiltager med Dybden af de Jordlag, som de ved deres Oprindelse berore. Dm numeriske Lov for denne Tiltagen have vi allerede tidligere angivet. Blandingen af de Vande, som komme fra Bjergenes Høide eller fra Jordens Dybder gjor det vanskeligt, at bestemme Isogeotherm ernes34 (Linier som betegne lige indre Jord- varme) Beliggenhed, naar man nemlig stal bestemme disse af de udbrydende Vandkilders Temperatur. Dette have i det liordlige Asien egne Observationer lært mig og mine Ledsagere. Kildernes Temperatur, der siden et halvt Aarhundrede er