Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

188 bleven en saa meget bearbejdet Gjenstand blandt de physikalste Undersøgelser, afhænger, ligesom den evige Snees Høide, samtidig af saare mange og meget forviklede Aarsager. Den er en Function af TemperatUren i de Jordlag, i hvilke Kilden udspringer, af Jordbundens Varmecapacitet, af Mæng- den og TemperatUren af de Meteorvande35, der atter selv, som en Folge af den Maade, hvorpaa de opstaae, er for- skjellig fra Luft-Temperaturen i Atmosphærens lavere £ag86. .De saakaldte kolde Kilder kunne kun da betegne Middel-LllfttemperatUren, naar de. Ublandede med de fra stor Dybde opstigende eller fra betydelige Vjerghoider nedstrom- mende Vande, have tilbagelagt en meget lang Vei (Under vore Breder i fyrgetyve til tredsindstyve Fods, i Wquinoctial- Zonen efter Boussingaillt i een Fods^ Dybde Under Jordens Overflade. De her betegnede Dybder ere de Jordlags, i hvilke, i den tempereerte og hede Zone, Temperaturens Ufor- anderlighed begynder, og i hvilke man ikke mere sporer Luftens daglige og aarlige Varmeforandringer. Hede Kilder bryde frem af de allermeest forskjellige Bjergarter: ja de hedeste blandt alle de permanente, som man hidindtil har observeret og som jeg selv har opsporet, findes fjernt fra alle Vulkaner. Paa dette Sted anfører jeg af min Reiseberetning, Agu as calientes de las Trincheras i Sydamerika, imellem Porto Cabello og Nueva Valencia, og Aguas de Comangillas i det Merikanske ved Gnanarnato; den første, som bryder Ud af Granit, har en Temperatur af 90°,3, den anden, der bryder nd af Basalt, 96°,4. Den Dybde, fra hvilken Vand med denne Temperatur stiger op, er i Overeensstemmelse med hvad vi vide om Loven for Varmens Tilværk, i Jordlagenes Dybder, sandsynlig henved 6700 Fod (over */4 geographist Miil). Dersom den overalt Udbredte