Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
1822, Vnlkanen ved Awatscha ifølge Postels, Lava-Ageren ved Baidare-Bjergene ifølge Erman paa Halvøen Kamschatka. Staae Vulkanerne ikke frit og isolerede i en Slette, ere de, saasom i den dobbelte Andeskjæde i Quito, omgivne af et ni ül tolvtUsinde Fod hoit Flad land, saa kan denne Omstændighed gjerne bidrage til, at de ved de voldsomste UdbrUd af glodende Slagger, Under Detonationer, som hores i mere end 100 Miles Afstand, dog ikke frembringe Lav ast rom me61. Sligt finder Sted med Hensyn til Vulkanerne i Papayan, paa Højsletten Los Pastos og i Andeskjæden i Quito; iblandt de sidste ere Vnlkanen Antisana maaflee den eneste, som gjor en Undtagelse. Askekeglens Hvide samt Kraterets Størrelse og Form ere Dannelses-Elementer, der fortrinsviis give Vulka- nerne en individuel Charakteer; men begge, Askekeglen og Krateret, ere aldeles Uafhængige af Bjergets Dimensioner i det Hele. Vesuv er over 3 Gange lavere end Pico paa Tene- riffa, og dens Affekegle hæver sig dog til Vs af Bjergets hele Hvide, medens Picos Affekegle kun Udgjor V22 af samme. Ved en langt højere Vulkan, end den paa Teneriffa, ved Rucen-Pichincha indtræder derimod et Forhold, der atter nærmer sig til, hvad vi anførte ved VesUv. Blandt alle de Vulkaner, som jeg har sect i begge Hemisphærer, er Kegleformen af Cotepari baade den sijonneste og regel- mæssigste. Naar Sneen pludselig smelter paa dens Astekegle, forkynder dette et nærforeftaaende UdbrUd. Forinden ver endnn viser sig Rog i de tynde Luftlag, der omgive dens Tinde og Krateraabning, ere Aflekeglens Vægge indvendig- fra gjennemglodede og hele Bjerget frembyder da ved sin Mørkhed et rædselsfuldt, nlykkeforkyndende Skue. Krateret, der, med Undtagelse af meget sjeldne Tilfælde, stedse Udgjor Vulkanernes Tinde, danner en dyb, oste til-