Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

199 gængelig keg le formi g Dal, hvis BUnd er underkastet stadige Forandringer. Ved mange Vulkaner er Kraterets storre eller ringere Dybde ligeledes et Tegn paa en nær eller fjern forestaaende Emption. I en saadan Kegledal aabne og lukke sig verelviis langstrakte dampudstrommende Spalter, eller smaa rundagtige Ildsvælg, der ere fyldte med smeltede Masser. Bunden stiger og synker, der opstaaer her Høje af Slagger samt Eruptionskegler, der Undertiden hæve sig holt op over Kraterets Rand og i hele Aar give Vulkanerne et ejendommeligt Physiognomie, men da pludselig under en ny Eruption styrte sammen og forsvinde. Man maa ikke, hvad der kun altfor ofte steer, forverle Aabningerne af disse Eruptionskegler, der stige frem af Kraterbunden, med Krateret selv, der indeflutter dem. Er dette utilgængeligt ved en Uhyre Dybde og derved at Nedstyrtning indvendig har dannet lodrette Vægge, saasom ved Vulkanen Rucu-Pichincha (14946 Fod), saa skuer man fra hine Rande ned paa Bjergets Tinde, der rager frem af den tildeels med Svovldamp fyldte Kegle- dal. Et mere Forundring opvækkende og storartet RatUrskve har jeg aldrig nydt. I Mellemtideu af to Eruptioner frem- byder et Krater enten aldeles intet lysende Phænomen, men blot aabne Spalter og opstigende Vanddampe; eller der findes paa dens neppe varme Bund Hoje af Slagger, som man uden Fare kan nærme sig til. De more paa en aldeles fareløs Maade de vandrende Geognoster ved Ernption, ved Udkastning af glodende Masser, der falde ned sra Slaggekeglens Rand, og hvis Fremkommen regelmæssig forudforkyndes af smaa, aldeles locale Jordstod. Lava Udgyder sig Undertiden af de aabne Spalter og af smaa Svælg, i Krateret selv, uden at gjennembryde Kraterets Rand og flyde over. Men steer et saadant Gjennembrnd, saa siyder den ny aabnede Jordkilde