Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

200 fordetmeste i den Grad rolig, at den store Kjedeldal, som man kalder Krateret, lader sig besøge selv i denne Eruptions- Epoche. Uden en nøje Fremstilling af de ildsprudende Bjerges Formning, af deres Normalbygniug, lade saadanne Phæno- mener, der ved phantastiste Beflrivelser og ved Fleertydighed eller maaffee langt snarere ved den saa Ubestemte Sprogbrug af Ordene Krater, Ernptionskegle og Vnljkan i saa lang Tid ere blevne forverlede, sig ikke rigtig opfatte. Kraterets Rande ere tildeels langt færre Forandringer underkastede end man i Almindelighed skulde formode. Saussmes Maalinger i Sammenligning med mine, have f. Er. med Hensyn til Vesuv givet det mærkværdige Resultats at i 49 Aar (1773— 1822) Vulkanens nordvestlige Rands (Rocca äsl ?alo) Høide over Havfladen ikke har forandret sig ud over Grændserne for vore Maalingers Nøjagtighed og desaarsag næsten tør ansees som uforanderligt. Vulkaner, som de i Andeskjæven, hvis Tinder hæve sig op over den evige Snees Grændser, frembyde gausie ejen- dommelige Phænomener. Sneemasserne foraarsage ikke alene ved deres pludselige Smeltning Under Eruptionen frygtelige Oversvømmelser, Vandstrømme, i hvilke dampende Slaggel- svømme paa tykke Jismasser; de virke tillige Uafbrudt ved en Filtreren i Trachytarternes Spalter Under Vulkanens fUldkomne Rolighed. Huulninger, der befinde sig paa Skraa- ningen eller ved Foden af Jldbjerget, forvandles saaledes efterhaanden til underjordiske Vandbeholdere, der paa mange Maader ved snevre Aabninger communicere med Alpe-Bækkene paa QUitos Heiland. Fistene i disse Alpebække formere sig fortrinsviis i Mørket af disse Huler; og na ar de Jordstod.- hvorved alle Erilptioner i Andeskjæden forudforkyndes, mæg- tig ryste hele Vulkanens Masse, saa aabne paa engang