Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

206 Den bestaaer, saaledes som vi fiere Gange have bragt i Erindring, ikke i den «frugtbare Sammenhobning af isolerede Kjendsgjerninger. Det maa være tilladt Menneflets bevægelige, opvakte Aand fra Nntiden at streife over til Fortiden, al- ane, hvad der endnn ikke klart kan erkjendes, og at glæde sig ved de gamle, nnder saa mange forskjellige Former sig stedse gjentagende, g eo gnostiske Myth er. Naar vi betragte Vlllkaner som uregelmæssig intermitterende Kilder, der udstøde en flydende Blanding af iltede Metaller, Alkalier og Jordarter, og flyde rolig og stille, hvor denne Blanding, hævet ved Dampenes mægtige Tryk et eller andetsteds finder en Udver, saa erindres vi uvilkaarlig om Platons geogno- stiffe Phantasier, ifølge hvilke de hede Kilder saavelsom alle Mlkanske Ild strøm me ere Udgydelser af det af ham benævnte Py rip hl eg ethon^, en i Jordlegemets Indre allesteds- nærværende Aarsag. Ved dm Maade hvorpaa Vnlkanerne, uafhængige af Klimaternes Forskjelligheder, findes fordeelte paa Jordfladen, har man meget skarpsindigt og charakteristiflt rednceret dem til to Classer: Central- og Række-Vulkaner, „alt eftersom de danne MidtpUnktet for mange næsten i lige Af- stand til alle Sider virkende Udbrud, eller de ligge i een og samme Retning i ringe Afstand fra hinanden, og derved lige- som danne Esser, Aabninger, i en atter tillukket lang- strakt Spalte. RækkevUlkanerne ere atter igjen to Slags. Enten hæve de sig som enkelte Kegle-Oer op fra Havets Grund, og langs med dem løber da som oftest en primitiv Bjergart, hvis Fod de synes at betegne; eller ogsaa staae RækkevUlkanerne paa disse Bjergrækkers højeste Ryg og ud- gjore da selv deres Tinder^. Saaledes er f. Er. Pico de Teneriffa en Centralvulkan, MidtpUnktet for den