Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

205 opvækkende Værk (Consolation in travel and last days of a Philosopher), selv givet Afkald paa sin dristige chemisie Hypo- these. Jordlegemets store Middel-Tæthed, (5,44 Reich, 5,68 Baily) sammenlignet med Kaliumets (0,966 og Natriummets 0,972 eller med Jord-Metallernes (1,2 Vægtfylde, Mangelen af Brintegas i Kraterspalternes luftformige Udgydelser og de ikke afkjolede Lavastrømme, saavel som sluttelig57 mange che- miske Betragtninger staae i Modsigelse til Davys og Am- peres tidligere Formodninger. Udviklede der sig Hydrogen (Brinte) ved Lavaens UdbrUd, hvor stor maatte da ikke dets Masse være, naar ved en meget lav Beliggenhed af Erup- tionspunktet den Udflydende Lava, saaledes som ved det mærk- værdige af Mackenzie og Scemund Magnussen beflrevne Ud- brud ved Foden af Skaptaa-Jokul paa Island (11. JUni til 3. August 1782), bedækkede mange Qvadratmile Land og naaede en Tykkelse af flere hundrede Fod! Lignende Vanskelig- heder fremtræde ved Betragtningen af den ringe Mængde udstrømmende Qvælstofgas, naar man antagerden atmosphæriffe Lllfts Indtrængen i Krateret, eller for at udtrykke sig billed- ligt, naar en Jndaanding af Jordlegemet finder Sted. En saa almindelig, saa dybt virkende, i det Indre sig saa vidt for- plantende Virksomhed som Vulkanernes, kan ikke vel have sin Urkilde i enkelte kun lokalt udbredte Stoffers Contact og chemisie Slægtflab. Den nyere Geognoste soger hellere denne Urkilde under den i enhversomhelst Bredegrad i Dybden til- ragende Temperatur, i den mægtige indre Varme, som Pla- neten skylder sin forste Stivning, sin Dannelse i Verdens- rummet, den kugleformige Sammentrækning af dUnstformige elliptisk kredsende Stoffer. Ved Siden af den sikkre Viden staaer Formodning og Mening. En philosophisk Natur- lærestræber at hæve sig over en blot Naturbeflrivelses snevre Trang.