Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

209 den svulmer op ligesom Skindet af en tvehornet Bvk. Ste- dets Hævning er vedbleven at være, og den fremragende Hoi er i Tidernes Lob stivnet til en nøgen Klippemasse". Ligesaa malerisk og ved analoge Phænomener til Troværdighed berettiget, ligesaa naturtro skildrer Ovidms den store Nattir- begivenhed, der imellem Trozene og Epidaurus, hvor Rußegger endnn har fundet Trachyt-Gjennembrud, tildrog sig 282 Aar før vor Tidsregning, altsaa 45 Aar for den vnlkanfle Ad- siillelse af Thera (Santorin) og Theresia68. Blandt de Eruptions-Ber, der hore til RækkevUlkanerne, er Santorin den vigtigste. „Den forener i sig Hævnings- Lernes hele Historie. I Lobet af fulde 2000 Aar, faa langt som Historie og Tradition naaer, har Naturen ikke ophørt at forsøge64 paa at danne en Vulkan i Midten af Hævnings- krateret/" Lignende insulare Hævninger, der dertil næsten regelmæssig gjentage sig i Perioder af 80 til 90 Aar^, aabenbare sig ved Den San MigUel i Azorernes GrUppe; dog er Havgrimden her ikke bleven hævet i de aldeles samme Punkter. Den af Capitain Tillard benævnte D Sabrina fremstod destoværre paa en Tid (30 Jaimar 1811), hvor de vesteuropæiske søfarende Nationers politiske Tilstand ikke tillod dem at stjænke videnskabelige Jnstitmer og denne store Begivenhed den Opmærksomhed, ver senere blev tildeelt Den, i Havet ved Sicilien (2. Juli 1831), nye og snart igjen atter forsvnndne Vulkan-S Ferdinandea, imellem Si- accas Kalksteens-Kyst og den reen vulkanffe Pantellaria^. Den geographiste Fordeling af de Vulkaner, som i histo- riske Tider ere vedblevne at være virksomme, har saavel ved det store Antal af D- og Kyst-Vulkaner, som ved de endnu stedse fra Tid til anden om end kun ephemer, fra Hav- grunden stedfindende Udbrud, tidlig fremkaldt den Formod- A. v. Humboldt, Kosmos. I, — »i