Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

210 ning, at den vulkanfle Virksomhed staaer i Forbindelse med Havets Nærhed, og at hiin ikke maatte funne være ved- varende »den denne Betingelses Tilstedeværen. „Allerede i mange Aarhundreder" siger Jnstinus67 eller rettere Tro gus Pompejus, hvis Ord han gjengiver, „brænder LEtna og de ceoliste Der; og hvorledes skulde denne lange Vedvarcn klttlne være mUlig, saafremt det nære Hav ikke gav Ilden Næring?" For at forklare Nødvendigheden af Havets Nær- hed, har man selv i de nyere Tider opstillet den Hypothese, at Havvandet trænger ned til Vulkanernes Esse, d. v. s. ned i Jordens dybe glødende Lag. Naar jeg sammenstiller det jeg formaner at Uddrage af egen Betragtning saavelsom af flittig samleve Kjendsgjerninger, saa synes mig Alt i denne forviklede Undersøgelse at beroe paa Besvarelsen af Sporgs- maalene: om den Ubestridelig store Mængde Vanddampe, som Vulkanerne ndaande selv i deres Roligheds Tilstand, skylder det med Salte blandede Havvand, eller om ikke snarere de saakalvte ferske Meteorvande, deres Oprindelse; om ved det vulkanske Ildsteds forstjellige Dybde, f. Er. ved en Dybde af 88000 Fod, hvor Vanddampenes Erpansivkrafr svarer til Trykket af 2800 Atmosphærer, de dannede Dampe funne træde i Ligevægt mod Havets hydrostatiske Tryk og under visse Betingelser^ tilstede dette at trænge ned til Vulkanernes Esse; om de mange metalliske Chlorforbindelser, ja selv Kjokkensaltets Fremkommen i Kraterspalterne, og om Chlorbrintesyren, der oste findes iblandt Vanddampene, be- tinge Nødvendigheden af Havvandets Tiltræden; om Vulkanernes Roligheds-Tilstand (den temporaire eller den endelige og fUldstændige) afhænger af at Canaler, som tidligere maatte have tilfort Hav- eller Meteorvandene, forstoppes, eller om ei snarere Ikke-Tilstedeværelsen as Flammer og