Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

211 udaandet Hydrogen (Svovlbrintegas er mere Solfatarerne, end de virksomme Vulkaner egen) ligefrem staaer i aabenbar Modsigelse til Antagelsen af den store Mængde decompo- neret V and. Men for en Undersøgelse om, hvorvidt disse saa vigtige physiffe Sporgsmaal fyldestgjorende lade sig besvare, er et Udkast til en Natur sk ildring ikke det passende Sted. Vi ville her dvæle ved at anføre Kjendsgjerningerne med Hensyn til den geographiste Fordeling af de endnu brændende Vulkaner. Paa denne Maade fremgaaer, at der i den nye Verden findes tre Vulkaner, Jorullo, Popocatepetl og Volcan de la Fragua, i 20, 33, og 39 geographiste Miles Afstand fra Havet; ja, at der i Central-Asien, hvorpaa Abel Rsmusat^ først har gjort Geognosterne opmærksomme, ligger en stor vulkansk Bjergkjæde, Thian-schan (Himmelbjergene), med den lavaspyende Pe-schan (hvide Bjerg), Solfataren i Urumtsi, samt det endnu brændende Jldbjerg (Ho-tschau, Khalar) ved Thurfan, næsten i lige Afstand (360—382 Miil) fra Jishavets og det indiske Oceans Littoral. Pe-schans Afstand fra det caspiffe Hav er ogsaa sulve 340 Mill; fra de store Soer Jssikul og Balkasch er den 43 og 52 Miil^. Derved synes det tillige mærkværdigt, at man, blandt de fire store parallele Bjergkjæder, Altai, Thian-schan, Kuenlün og Hima- laya, som gjennemffjære det asiatiste Continent fra §)st til Vest, ikke finder den et Ocean nære Bjergkjæde (Himalaya), men derimod de tvende indre (Thian-schan og Kuenlün) i 400 og 180 Miils Afstand fra Havet ildsprudende som Mtna og Vesuv og Ammoniak frembringende som Vulkanerne i Guati- mala. De chinestffe Skribenter omtale paa den meest umis- kjendelige Maade i Beskrivelsen af Peschans Rog- og Flamme- udbrud de 10 Lieues lange Lava s tromme, som idet første og 14*