Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
222 Sandsteensformation (Old Red) eller de saakaldte devoniste Samdanninger. S t e e n k U l s fl 0 t s e r n e: Kalksteen, som Lag underordnede og indleirede Over- gangs- og Kulformationens andre Bjergmasser; fremdeles som Zechsteen, Muslingkalk, JUrakalk og Kridt; endelig som saadanne Led af Tertiairlagene, der ei optræde under Form af decideret Sandsteen eller Agglomerater. Travertin o, Ferstvands-Kalksteen, de varme Kilders Kieselgichr, Dannelser, der ei ere dannede under Trykket af en dyb Havbedækning, men fremstaaede næsten umiddelbar i Nærheden af den atmosphæriffe Luft, i Sumpe og Bække af ringe Dybde. JnfUsorie lag, et geologist Phænomen, der som Hjem- mel for Organismernes virksomme Indflydelse paa Dannelsen af Jordklodens faste Masse er af stor Betydning, og først i den allerseneste Tid er opdaget af min Ven og Reisefælle Eh r enb er g. Naar vi fremdeles i Denne vor korte, men alminde- lige Betragtning af Jordstorpens mineralske Bestanddele, ikke umiddelbart efter Sedimentsteens-Masserne, beskjæftige os med de mangfoldige Agglomerater og Sandsteensdannelser, der, tildeels som sedimentagtige, af et draabeformigt Fluidum af- satte Lag, findes indlejrede saavel i Skiefer- som Kalksteens- masser af Overgangs- og Flotsperioden: da fleer dette blot fordi disse, foruden Brudstykker af Eruptions- og Sediment- steen tillige indesluttede Fragmenter af Gneis, Glimmerstiefer og andre omdannede (metamorphiske) Masser. Om- danningen, Metamorphosen, denne envnu et klare Proces og dens Virkninger vil derfor her blive omhandlet allerede