Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

223 som tredie Classe af Bjergarterne, betragtet fra deres Oprindelsesmaade. De endogene eller Ernptionssteens Masser, Granit, Por- phyr og Melaphyr, virke, som alt flere Gange er bemærket, et blot dynamisk, rystende og fremhævende, idet de lofte Lagene i Veiret, eller skyde dem tilside; deres Fremtræden bevirker tillige Forandringer i den chemiffe Sammensætning af Stofferne, hvoraf disse Lag bestaae, og i Beffaffenheden af deres indre Structur. Der opstaae nye Bjergarter, saasom Gneis, Glimmerskiefer og kornet Kalksteen (Marmor fra Carrara og Paros). De gamle siluriste og devoniske Overgangsskiefre, Belemnit-Kalkstenen i Tarantaise, den Uanseelige graa Macigno (Krivtsandsteen) med sine Tangforsteninger i de nordlige Appenniner, ere neppe gjenkjendelige efter Omdanningen i deres nye, glimrende Form. Troen paa en Metamorphose har forst knnnet rodfæste sig, efter at det lykkedes Skridt for Skridt at folge de enkelte Phaser i Lagenes Forvandling, og efterat directe chemiste Forsog, anstillede ander forfkjellige Smeltningsgrader, Under forsijelligt Tryk og ved Forskjellighed i Afkolningstiden, kom JnduktionsflUtningerne til Hjelp. Hvor et Studium af de che- miske Forbindelser fores og udvides efter ledende Ideer92, kan ogsaa fra Laboratoriets snævre Rum udbredes Lys over Geognosiens vide Mark, over Naturens store underjordistc Værksteder, hvor Bjergmasserne dannes og omdannes. Den vhilosophiske Forsker vil unvgaae Sknffelse af tilsyneladende Ana- logier, og en smaalig Anstuelse af Naturprocesserne, hvis hall uafbrudt erindrer Complicationerne af de Betingelser, hvis inten- sive udmaalte Krast i Urverdenen kunde modificere den gjeu- sidige Virkning af enkelte os velbekjendte Stoffer. De chemist udeelte Stoffer have sikkerlig til eichver Tid fulgt de selv-