Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

225 Al Ernptionssteen trænger, forgrenet til Gange, ind i Sedimentlagene eller i andre ligeledes endogene Masser; men beti Forskjel, der aabenbarer sig imellem pllltonske^ Bjergarter Granit, Porphyr, (Serpentin) og de i snevrere Betydning saakaldte vulkanske (Trachyt, Basalt, Lava), er af særlig Vigtighed. De Bjergarter, der have dannet sig ved Eruptioner af vore nærværende Vulkaner, som en Uttring af den i Jordlegemet tiloversblevne Virksomhed fremtræde stedse i baandagtige Stromme, som rigtignok der, hvor flere flyde sammen, kunne danne vidt Udbredte Leier. Hvor Basalt- brud ere blevne eftersporede i Dybden, har man flere Gange feet dem ende i smalle Tapper. Fremvældet gjennem snevre Aabninaer, saaledes som t den saakaldte Pflasterkaute ved Markfuhl (2 Miil fra Eisenach), i den saakaldte blaUe Kuppe ved Eschwege (Werra-Bred) og ved Drmdenstein paa Hollerter 3ug (Siegen) gjennembryder Basalten spraglede Sandsteen og Graavakkeskiefer, og udbrede sig i Kupper som Paddehatte, der snart gruppeviis ere spaltede til Soiler, snart ogsaa deelte i tynde Lag. Saaledes er det ikke Tilfældet med Granit, Syenit, Quartsporphyr, Serpentin, og hele den Række af uskiktede, massive Bjergarter, som man af Forkjærlighed til en myth o lo g i sk Nome ncla tur har givet Navn af Pluto nske. Disse ere vel ikke, nogle Steenartgange fraregnet, fremtraadte smeltede, men kun i en meer eller mindre stig og blod Tilstand; og ikke udbrudte gjennem snevre Kloster, men gjennem vive dalagtige Spalter og langstrakte Svælg. De ere frem- t'rængte, ikke udflydte; de vise sig ikke udbredt i Stromme, lavaagtige, men som mægtige Masser^. I Dolerit- og Trachytmasserne tyde nogle GrUpper paa en Grad af ba- saltisi FlUiditet; andre, formede til mægtige Klokker og krater- løse Kegler, synes derimod ved deres Fremtræden ikkun at A. v.Hum b o ldt, Kosmos, i. <5