Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

226 have været i en noget blod Tilstand. Endnu andre Trachyt- masser, saaledes som de i Andeskjæden, hvilke jeg har fundet paafaldende beflægtede med de solvrige og de qUartsfrie Gron- steens- og Syenitporphyrer, ere leirede ligesom Granit og Quartsporphyr. Forsøgs over de Forandringer, som Ilden bevirker i Bjergarternes Structur og chemiske Beskaffenhed, have lært, at de vulkanske Masser (Diorit, Augitporphyr, Basalt, og Lava fra Wtna), efter Forstjelligheden af det Tryk, under hvilket de have været smeltede, eller efter Varigheden af Af- kolningen, enten, naar den er hurtig, giver en sort Glasmasse og ligeartet Brud, eller, naar den er langsom, en steenartet Masse af fornet krystallinsk Structur. Krystallerne have -a vannet sig deels i Huulninger, men veels ogsaa omfluttet af Grundmassen. Det samme Material levere de meest for- sijelligartede Producter, og denne Betragtning er med Hensyn til ErUptionssteens-Massernes Natur, eller til de Forvandlinger, som de fremkalde, af stor Vigtighed. Kulsuur Kalkjord taber ikke sin Bestauvdeel af Kulsyre (Kulsyre-Holdighed) naar den smelter under stærkt Tryk; den afkølende Masse bliver da til kornet Kalksteen, til sal i ni sk Marmor. Dette er Krystallisa- tionen ad den tørre Vei; men ogsaa ad den vaade Vei op- staaer Kalkkrystaller, saavel Kalkspath, som Aragonit, førstnævnte ved en lavere, sidstnævnte ved en højere Varmegrad^. Efter Temperaturforstjellighederne ordne de fastblivenve Dele sig paa en stedse anden Maade i bestemte Retninger til Krystal- dannelse^ med hinanden. Man erkjender verved, at der under visse Forhold, og uden at nogen Flydenheds Tilstand ind- traavte, har funi)ct en Forryknings Stev imellem Legemernes mindste Dele, som yttrer sig ved optiske Virkninger. De Phænomener, som Cement- Swbestaalets Dannelse vise, nemlig