Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

227 Jernets Overgang fra trævlet Væv til fiin kornet Masse ved forhøjet temperatur99 under hvilken Glasset ogsaa taber sin Gjennemsigtighed, en Forvandling, der maaffee er en Følge af meget smaa, men stadige og længe vedvarende Rystelser, kaste ligeledes Lys paa Metamorphosens geologiste Processer. Varme kan endog i Krystaller samtidig fremkalde aldeles modsatte Virkninger; thi ifolge Mitscherlichs stjonne Forsog^o er det en Kjendsgjerning, at Kalkspathen samtidig udvider sig i een Areretning og trækker sig sammen i en anden uden at Aggregattilstanden derved i mindste Maade forandres. Raar vi fra denne almindelige Betragtning gaae over til enkelte Erempler, saa see vi forst Wieferen forvandlet ved Nærheden af plutonffe Eruptionssteens-Masser til blaasort, glindsenve Tagstiefer. Skiktningsklsfterne ere da afbrudte ved et andet System af Kløfter (Biafsondringer), der næsten lodret skjære de ferste, hvilket antyder' en senere Indvirkning. Ved Kieselsyrerues Indtrængen bliver Leerstieferen, gjennemskudt af tynde Qvartsgange, deelviis forandret til Vedse- og Kiesel- fliefer (sidstnævnte undertiden kulstofholdig, og virker da gal- vanisk, nervepirrende). Den hoieste Grad af Skieferens Gjennemtrængning af Kieseljordd avler et ædelt Kunstmaterial, ven saakalte Bannd-Jaspis, i Uralbjergene frembragt ved Berorelse med og Udbrud af Augitporphyr (Orsk), Dioritporphyr (Auschkul) eller en til KUgler formet Hypersthenfjeld (Bogoslowst); paa Den Elba (Monte Serrato) ifolge Friderich Hoffman, og i vet Toscanske, ifølge Alerander Brougniart, ved Contact med EUphotid og Serpentin. Granitens Berøring og plutonffe Indvirkning gjore (saa- leves som vi, Gustav Rose og jeg, have iagttaget det i Altcn- Bjergene, indenfor Fæstningen Buchtarminsi^) Leerffieferne kornede og lave dem gaae over i en granitlignende Masse 15*