Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
(Luna), Hovedkilden for det statuariske KUnstmaterial, saaloenge
Bruddene paa Paros ei atter aabnes, er et ved plutonste
Kræfter forvandlet Lag af samme Kridtsandsteen (macigno),
som den, der i den oformig sig hævende Alp Apuana træder op14
imellem gneislignende Glimmer og Talkstiefer. Om der paa
enkelte Punkter ogsaa i det Indre har dannet sig kornet Kalk og
som gangagtig Udfyldende Spalter (Auerbach, an der Bergstraße)
gjennem Gneis og Syenit" er trængt op til Overfladen,
derom tor jeg allerede paa Grund af at her egen Beskuelse
mangler, ikke tillave mig nogen Dom.
Men blandt alle en massiv Eruptionsmasses Jnvvirk-
ninger paa tætte Kalklag, frembyde ifølge Leopold von Buchs
skarpsindige Iagttagelser, Dolomitmasserne, isæri det syd-
lige Tyrol og paa den italienfle Skraaning af Alpekjævcn, ven
meest mærkværdige Metamorphoserings-Proces. En saavan
Forvandling af Kalkstenen Udgaaer fra Kloster, der i alle Ret-
ninger gjennemflyde samme. Huulningerne ere overalt be-
dækkede med Rhomboider af Bitterspath; ja hele Formationen,
der da er Uden Lagdannelse, og hvori der nu ikke findes noget
Spor af de Forsteninger, den tidligere indeholdt, bestaaer kun
af en kornet Sammenhobning af Dolomit-Rhomboider. Talk-
blade ligge enkeltviis hist og her i den ny opstaaede Bjerg-
art, tynde Gange af Serpentin gjennemflyde samme. I Fassa-
Dalen stiger Dolomiten i lodrette, glatte, blendende hvide
Vægge op til en Hoide af flere tusinde Fod. Den danner
tilspidsede Keglebjerge, ver i stort Antal staae ved' Siden af
hverandre, uben at berøre hverandre. Deres physiognomiske
Formning erinvrer om det yndig -phantastiste Bjerglandflab,
med hvilket Leonardo di Vinci smykkede Mona Lisas Billede
som Baggrund.
De geognostiske Phænomener, som vi her skildre, opliver