Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
230 (Luna), Hovedkilden for det statuariske KUnstmaterial, saaloenge Bruddene paa Paros ei atter aabnes, er et ved plutonste Kræfter forvandlet Lag af samme Kridtsandsteen (macigno), som den, der i den oformig sig hævende Alp Apuana træder op14 imellem gneislignende Glimmer og Talkstiefer. Om der paa enkelte Punkter ogsaa i det Indre har dannet sig kornet Kalk og som gangagtig Udfyldende Spalter (Auerbach, an der Bergstraße) gjennem Gneis og Syenit" er trængt op til Overfladen, derom tor jeg allerede paa Grund af at her egen Beskuelse mangler, ikke tillave mig nogen Dom. Men blandt alle en massiv Eruptionsmasses Jnvvirk- ninger paa tætte Kalklag, frembyde ifølge Leopold von Buchs skarpsindige Iagttagelser, Dolomitmasserne, isæri det syd- lige Tyrol og paa den italienfle Skraaning af Alpekjævcn, ven meest mærkværdige Metamorphoserings-Proces. En saavan Forvandling af Kalkstenen Udgaaer fra Kloster, der i alle Ret- ninger gjennemflyde samme. Huulningerne ere overalt be- dækkede med Rhomboider af Bitterspath; ja hele Formationen, der da er Uden Lagdannelse, og hvori der nu ikke findes noget Spor af de Forsteninger, den tidligere indeholdt, bestaaer kun af en kornet Sammenhobning af Dolomit-Rhomboider. Talk- blade ligge enkeltviis hist og her i den ny opstaaede Bjerg- art, tynde Gange af Serpentin gjennemflyde samme. I Fassa- Dalen stiger Dolomiten i lodrette, glatte, blendende hvide Vægge op til en Hoide af flere tusinde Fod. Den danner tilspidsede Keglebjerge, ver i stort Antal staae ved' Siden af hverandre, uben at berøre hverandre. Deres physiognomiske Formning erinvrer om det yndig -phantastiste Bjerglandflab, med hvilket Leonardo di Vinci smykkede Mona Lisas Billede som Baggrund. De geognostiske Phænomener, som vi her skildre, opliver