Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

maa man ikke lige utaknemmelig forlade begge, fordi der i Forholdene med Hensyn til Overgangene og den isolerede indlejring imellem Uforandrede Lag, endnU efter Videnskabens nælværende Standpnnkt bliver meget at maatte lade henstaae Uforklaret. Ester Omdannelsen af den tætte Kalksteen til kornet Kalk og til Dolomit, bliver her endnu at nævne en tredie Metamor- phose af samme Steenart, der maa tilsirives de i Urtiden vulkansk udbrudte svovlsure Dampe. Dette er Kalkens For- vandling til Gips, beslægtet med Indtrængningen af Steen- salt og Svovl (sidstnævnte udskilt af svovlholdige Vand- dampe). I Andeskjæden, paa den hoje Quindiu-Bjergstræk- ning, har jeg, fjern fra alle Vulkaner, feet denne Afsætning af Svovl i Kloster i Gneis, medens paa Sicilien (Cattolica ved Girgenti) Svovl, Gips og Steensalthøre til de nyeste Secunvair- Lag af (Kridtsormationen,T). Paa selve Vesuv, i Kraterets Rand har jeg feet Spalter udfyldte med Steensalr i betydelige Masser, hvorved der undertiden begunstiges en forbudt Handel. Paa begge Skraaninger af Pyrenæerne laver Diorit- (og Pyr- oren-?) Steenartens Sammenhæng med Dolomitens, Gipsens og Steensaltets Fremtræden sig ikke drage i Tvivl18. I de her skildrede Phænomener forkynder Alt de Underjordifle Mag- ters Indvirkning paa det gamle Havs Sedimeutlag. De rene Quartslag af Uhyre Mægtighed, der eresaacharak- teristifle for Andeskjæden 19 i Sydamerica (paa Skraaningen fra Caramarca, henimod Guangamarca ad Sydhavet til, har jeg fundet Quartsmasser af syv- til ottetUsinde Fods Mægtig- hed), ere af gaadefuld Oprindelse; ve hvile-snart paa quarts- fri Porphyr, snart paa Dioritsteen. Skulde de muligviis være m eta mo rp hoser et Sandsteen, saaledes som Elie de BeaUmont formoder det med Hensyn til QUartslagene paa