Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

233 Col de laPoissonniore (often for Brianyon) 20 ? I Brasilien, i de i seneste Tid af Clausen faa nøje undersøgte Diamant- Districter i Minas Garaes og St. Paul, have plUtonste Kræfter paa Dioritgange snart Udviklet sædvanlig Glimmer, snart Jernglimmer i den saakaldte Quarts-Jtacolumit. Diamanterne fra Grammagoa findes i Lag af fast Kieselsyre; undertiden ligge de omhyllede af Glimmerblade, aldeles saa- ledes som de i Glimmerskiefer opstaaede Granater. De nord- ligste af alle Diamanter, de ver siden 1829 Under 58° Brede ere fundne paa den europæiske Skraaning af Uralbjergene, staae ogsaa i et geognostisk Forhold til den sorte kulstof- holdige Dolomit fra21 Adolfskoi, saavelsom til Augitpor- phyren, men hvorledes, er ved nøjagtige Iagttagelser endnu ikke tilstrækkelig erkjendt. Til ve mærkværdigste Contactphænvmener hore endelig endnu Granatvannelsen i Leerflieferen ved Berøring med Basalt og Doleritmasser (Northumberland og Øen Anglesea), saavelsom Dannelsen af en stor Mængde ffjonne og meget forstjelligartede Krystaller, (Granat, Vesuvian, AUgit og Cey-' lanit), der udvikle-^ sig paa Berøringsfladerne af Eruptions- og Sedimemsteensmasser paa Grændsen imellem Monzon Syenit og Dolomit, samt den tætte Kalksteen. Paa Øen Elba have Serpentinsteensmasser, der maaskee intet andet Sted vise sig tydeligere som Eruptions-Bjergarter end her, bevirket en Sublimation af Jernglands og Rodjernsteen^ i en Kridtsand- steens Kloster. Samme Jernglands see vi endnu daglig fra Dampform at sublimere'" sig ved Kraterranvene og i friffflydte Lavastromme af Vulkanen Stromboli, Vesuv og Etna paa Spalte-Væggene i de aabne Gange. Ligesom der her ved vul- kanste Kræfter danne sig Gang mas ser for vore Dine paa Steder, hvor Bisteen-Arten allerede har opnaaet Fastheds-