Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

234 tilstand; saaledes har der under Jordfforpens tidligere Omvælt- ninger allevegne kunnet opstaae Steen-og Ertsgange, hvor den faste, men dog overalt tynde, Jordskorpe, der oftere rystedes ved Jordstod, samt kloftedes og spaltedes som Folge af Rum- fangsforandringen ved Afkølingen, dannede langt flere For- bindelser med det Indre, hvorigjennem der frembød sig saa mange Udveje for de med Jord- og Metalstoffer svangre op- stigende Dampe. Den med Sahlbaandene parallele, lagvise Ordning af Blandingsdelene, den regelmæssige Gjentagelse af samme Lag til begge Sider (i Gangens Hængende og Lig- gende), ja de i Midten nyreformig langstrakte Huulninger be- vidne ofte ret umiddelbart den plutonsie Sublimations-Pro- ces i Ertsgangene. Da de gjennemsættende ebe af nyere Oprindelse end de gjennemsatt e, saa lære Porphyrens Lei- ring-sforhold til Solverts-Formationen, at denne, idetmindste i de sachstfle Ertsbjerge, altsaa i de vigtigste og rigeste Erts- bjerge i Tydskland, er yngre end Træstammerne i Steenkuls- bjergene og i vet Rodeliggende?5. Alt, hvad ver staaer i Forbindelse med vore geologifle Formodninger om Jordfforpens Dannelse og Bjergarternes Forvandling, har vundet er uventet Lys derved, at man er kommet paa den lykkelige Tanke 26, at sammenligne Slagge- dannelsen i vore Smelteovne med Oprindelsen af de naturlige Mineratier, og tillige ved Kunst at sammensætte disse af deres Bestanddele. Ved alle disse Operationer virke de samme Affinitetslove, der i vore Laboratorier som i Jordens Skjod be- stemme Sammensætningen i de chemiffe Forbindelser. Den vig- tigste Deel af de mindst combinerede Mineralier, som charakterisere de meget almindelig udbredte plutonfle og vulkanfle Eruptions- masser, saavelsom de ved disse metamorphoseredeBjergarter, har man allerede fundet krystallinsk og sUldkommen identiste med