Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

236 Masser, med Hensyn til hvis Dannelse Vandets Stod ikke har havt nogen Andeel. „Naar basaltiffe Oer eller Trachyt- bjerge hæve sig gjennem Spalter, saa foranlediger den op- stigende Steenarts Rivning mod Spalternes Vægge, at Basalt og Trachyt omgiver sig med Agglomerater af sin egen Masse. I Sandstenene af mange Formationer ere Kornene, hvoraf de bestaae, mere losrevne ved Rivning af de Udbrydende (vul- kansie og plutonske) Steenmasser, end knUste ved Bevægelsen af det nære Hav. Tilværelsen af saadanne Rivnings-- Conglomerater (der i begge Verdensdele ere fundne i uhyre Masser) bevidne Intensiteten af den Krast, med hvilken ErUptionsmasserne ere blevne stovte mod Jordoverfladen, da de dreves frem af dens Indre. Vandene bemægtige sig da de Ud af Sammenhæng satte Korn, og Udbrede disse som Lag paa den Bund, som de bedække"^. Sandsteensdannelser finder man indleirede gjennem alle Lag, lige fra de nedre stlUriske Overgangsbjerge, indtil hiinsides Kridtet i Tertiairforma- tionen. Ved Randene af de Umaadelige Sletter i den Nye Verdensdeel, saavel inden- som udenfor Troperne, seer man dem ligesom Volde at betegne den gamle Bred, mod hvilken Bølgernes mægtige Brænding skummede. . Naar vi ville vove et Blik paa Bjergarternes geogra- phiffe Fordeling og deres rumlige Forhold i den Deel af Jordskorpen, der er tilgængelig for vore Iagttagelser, saa er- kjender man, at Kieselsyren, som oftest i en ugjennemstgtig Tilstand og paa mange Maader farvet, erdet videst udbredte chemifle Stof. Paa den faste Kieselsyre folger nærmest den kulsure Kalk; dernæst komme Forbindelserne af Kieselsyre mev Leerjord, Kali og Natron, med Kalkjord, Magnesia ogJern- oryd (Jerntveilte). Naar det, som vi kalde Bjergarter, ere bestemte Associationer af et ringe Antal Mineralier, til