Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

237 hvilke der parasitisk finite siq andre, men dog fun bestemte Mineralier; naar i en Eruptionssteensmasse, Graniten, væsent- lig er en Association af Quarts (Kieselsyre), Feldspath og Glimmer, saa gaae disse Mineralier dog ogsaa enkeltviis eller parrede gjennem mange andre Skikter. For kun erempelviis at vise, hvorledes quantitative Forhold adskille en Feldspath- Steenart fra en anden, der er rigere paa Glimmer, maa jeg bringe i Erindring, at naar, ifolge Mitscherlich, der til Feld- spath sættes tregange meer Leerjord og Vs meer Kieseljord, end ejendommeligt for denne Steenart, man da erholver Glimmerens Sammensætning. I begge indeholdes Kali, hvis Eristents i mange Bjergarter qaaer tilbage til en for al Vegetation paa Jordstorpen begyndende Periode. Rækkefølgen, og med den Alderen af Formationerne, er- kjenves ved den gjensidige Paaleiring af Sedimentlagene, af de forvandlede Lag og af Aggregatlagene; fremdeles ved Beskaffen- heden af de Dannelser, indtil hvilke Eruptionsmasserne stige op, men dog sikkrest ved Nærværelsen af organiste Levninger og af Forstjelligheden i disses Bygning. Anvendelsen af botaniske og zoologiske Kjendetegn paa Bestemmelsen af Klippemassernes Alder, denne Jordstorpens Chr o no ni et ri f, som Hookes"' store Aand alt anede, betegner een af de meest glimrende Epocher t den nye, de semitiste Indflydelser idetmindste paa Continentet unddragne Geognosie. Palæontologisie Studier have ligesom vet) en opltvende Aaude forlenet Læren om Jordklodens fastnede Dele Unde og Fleersidighed. De forsteenningsforende Lag vise os de i deres Grav- steder vedligeholdte Floraer og Faunaer fra længst hen- rundne Aartusinder. Vi gaae tilbage i Tiden, idet vi, ud- forflende de rumlige Leiringsforhold, stige ned fra Lag til Lag. En forsvunden Dyr- og Plailteverdett træder da frem