Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

251 Glimmerfliefer kun ere at betragte som omdannede Sediment- masser? Skal man vove en Formodning om, hvad der ikke kan være nogen Gjenstand for virkelig geognostifl Iagttagelse? Ifølge den indiske Urmythe bæres Jorden af en Elephant; denne bæres selv, for et at falde af en Kæmpe-Skildpadde; men hvorpaa denne Skildpadde hviler, derom er det forbudt de troende Braminer at sporge. Vi vove os her til et lig- nende Problem, om vi end derved stille os blottede' for mangehaande Daddel. Ved Planeternes første Dannelse, saaledes som vi i nær- værende Naturskildrings astronomisie Deel have udtalt den sandsynlig, bleve dUttstformige, omkring Solen kredsende Ringe boldtede til Kugler, der efterhaanden stivnede fra uden indad. Hvad vi kalde de ældste filmiske Lag, ere kun den overste Deel af den fastnede Jordskorpe. Eruptionsmasserne, som vi see at gjennembryde og hæve disse, stige frem fra en os utilgængelig Dybde; de eristere følgelig allerede neden- under de silm'iske Lag, sammensatte af de samme Materialier, hvilke vi, som Bjergarter, der, hvor de bryde frem, benævne som Granit, Augitfjeld eller Quärtsporphyr. Støttende paa Analogier tor vi antage, at det, der ligesom gjennembryder og udfylder Sedimentlagene, ikkun ere Forgreninger af et dybere Lag. Fra de største Dybder virke endnu brændende Vulkaner; og ifølge de sjeldne Fragmenter, som jeg i meget forstjellige Jordstrøg har fundet indefluttede i Lavastrømme, at domme, anseer jeg det for mere end sandsynligt, at Graniten har været det uroprindelige Underlags for den store, med saa mangfoldige organiske Rester opfyldte Lagbygning. Naar olivinforende Basalter først vise sig i Kridt-Epochen, og Tra- chyter endnu senere, saa hore derimod Granitens UdbrUd, saa- ledes som Omdanningens, Metamorphosens Produkter lære,