Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

252 til Epochen for Transitions-Formationens ældste Sedimentlag. Hvor Erkjendelsen ikke kan fremgaae af den Umiddelbare sandse- lige Betragtning, maa det vel være tilladt, selv ved Jnduc- tion, saavel som ved omhyggelig Sammenligning af Kjends- gjerninger, at opstille en Formodning, der giver den gamle Granit en Deel af sine faretruende Rettigheder og sin Ur- oprindeligheds Hæder tilbage. De nyere Fremskridt i Geognosien, d. v. s. den Udvidede Kundskab tilde g eo gnostiske Ep ocher, som charakteriseres ved Bjergformationernes mineralogiske Beskaffenhed, ved de indesluttede Organismers Ejendommelighed og Folgerække, faavelsom ved selve Leiringsmaaden (Lagenes Reisning eller uforstyrrede Horizontalitet): fore os, idet vi betragte Phæno- menernes Causalforbindelse, til Betragtning af det Fastes og Flydendes rirmlige Fordeling, til Betragtning af de Continenter og Have, som danne vor Planets Overflade. Vi tyde her hen paa et Forbindelsespunkt imellem den jordhistoriske og geographisie Geognosie, paa Totalbetragtningen af Continen- ternes Form og Ledfoining. Det Fastes Begrændsning ved det Flydende, der enes Arealforhold til det andels, har i den lange Række af geognostiske Epocher været hoist forskjellig, alt efter- som Steenkulslag have leiret sig horizontalt mod opreiste, (faste) Lag af Bjergkalk og gammel, rod Sandsteen; Liaö og Jura (-Formation) mod Bredder af Keuper og Muslingkalk; og endelig Kridt mod Skraaninger af Gronsand og sedimentarisk Jnrakalk. Betegner man hernæst de Vande, af hvilke Jma- kalken og Kridtet dyndagtig ere blevne bundfældede, ved Jura- og Kalk-Have, saa betegne for to Epocher, de nysnævnte Formationers Omrids Grændsen imellem det enfenu steen- dannende Ocean og det allerede tortliggende Fastland. Man har havt den sindrige Idee, at Udkaste Kort over den physisie