Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

255 meteorologiske Phænomener ikke tilfulve lader sig opsatte Uden i Forbindelse med geognostiske Betragtninger. Meteorologien, saavelsom Dyr- og Plante-Geographien have først begyndt at gjore Fremflridt efter at man har overbeviist sig om Vigtig- heden af at UdgrUnde Phænomenernes gjensidige Afhængighed. Ordet Klima betegner vel nærmest Lnftkredsens specielle Be- staffenhed; men denne Beskaffenhed er afhængig af en over- alt og dybtbevæget, ved Strømninger af hoist forsijellig Tempera- tur gjennemfuretHavflades perpetnerlige Samvirken med den varmestraalende torre Jord, der paasaa mange Maader er leddeelt, ophøjet, farvet, nogen eller bedækket med Skov, Bnskværter og Urter. Under den nærværende Tilstand af vor Planets Over- flade forholder Arealet af ven tørre Deel sig til Arealet af den vandbedækkede Deel som 1 ttl 24/s (efter Rigecmd^, som 100:270. Derne Udgjore for Tiden næppe afContinental- masserne. De sidstnævnte ere saa ulige fordeelte, at de paa ven nordlige Halvkngle frembyde tre Gange saa meget Land, som paa den sydlige. Den sydlige Hemisphære er følgelig ret egentlig fremherskende oceansk. Fra 40° sydlig Brede indtil henimod den antarktiske (sydlige) Pol, er Jordskorpen riæften aldeles bedækket med Vand. Lige saa fremherskende er det flydende Element imellem østkysten af den gamle og Vestkysten af den nye Verden, hvor Havfladen kun sparsomt afbrydes af enkelte D-Grupper. Den lærde Hydrograph Fleunen har derfor med fuld Berettigelse kaldt denne Deel af det vide Havbækken det Store Ocean i Modsætning til alle andre Have. Den sydlige og vestlige Hemisphære (regnet fra Teneriffas Meridian ost og vest) ere derfor de vcmvri- geste Regioner paa hele Jordoverfladen.