Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

258 Den pyramidale Form af alle Continenternes syolige Ende- spidser horer til similitudines physicae in contiguratione Mundi, bvorpaa allerede Baco fr a Peru lam i Ny Organon gjorde opmærksom, og hvortil Cooks Ledsager paa hans anden Verdensomseiling, Reinhold Forster, har knyttet siarpsindige Betragtninger. Naar man vender sig fra Teneriffas Meri- vian mod Dst, saa seer man Envespidserne af de tre Conn- nenter, nemlig Sydspidsen af Afrika (som Centrum for den hele Gamle Verden), af Australien og af Sydamerika, Trin for Trin at nærme sig Sydpolen. Det fulve 12 Bredegrader lange Ny-Seeland danner meget regelmæssigt et Mellemled imellem Australien og Sydamerika, og ender ligeledes med en 0 (Ny-Leinster). Endvidere er det et mærkeligt Phænomen, at under de samme Meridianer, under hvilke det Gamle Conti- nent viser størst Udstrækning mod Syd, dets nordlige Kyster ogsaa trænge hojest op imod Nord. Dette fremgaaer af en Sammenligning imellem det gode Haabs Forbjerg medLagnllas- Banken og det europæiske Nordcap, imellem Halvøen Malacca og Siberiens Cap Taimura^. Om begge Jordens Poler ere omgjordede af fast Land, eller om de ere omflydte af et Irs- hav, bedækket med Flotslag af Jis (stivnet Vand), det vide vi ikke. Mob Nordpolen er man trængt frem indtil 82" öd' Brede, mod Sydpolen derimod kun til Parallelen af 78° 10'. Ligesom ve store Landmasser ende pyramidalt, saaledes gjentager denne Form sig ogsaa paa mange Maader i vet Smaa: ikke alene i det indiske Ocean (Arabien, Hindustan og Malacca), men ogsaa, hvilket allerede Eratosthenes og Polybius bemærkede, i selve Middelhavet, hvor de aandrig sammenlignede ve iberiske, italifie og hellenste Landes Form med hinanden^. Europa med sit fem Gange mindre Areal end Asien, er ligerviis kun en vestlig leddeelt Halvo af den