Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

259 asiatiske, næsten udeelte Verdensdeel; tillige bevise Europas klimatiske Forholde, at Det næsten forholder sig til Asien som det peninsulare (halvoformige) Bretagne til det øvrige Frank- rigs. Hvorledes et Continents Ledfoining og en højere Ud- vikling af dets Form samtidig virker paa Folkeslagenes For- ædling samt hele CUltUrtilstand, dette bemærker allerede Strabo^, idet han anpriser vor lille Verdensdeels „m a n g e si di g e Form" som et særligt Fortrin. Afrika^ og Sydamerika, der allerede i og for sig vise faa megen Lighed i deres ConfigUration, ere blandt alle Landmasser de, der have den mindst complicerede Kystform. Kun Asiens østlige Littoral tilkjendegiver en, lige- som ved den østlige Havstromning^, paa mange Maader sønderreven (fractas ex aequore terras), forstjellig Form. Halvøer og nære Eilande afverle der med hinanden lige fra Equator indtil 60° Brede. Von atlantiske Ocean bærer alle Spor af en Dal-Dan- nelse. Det er som om her de strømmende Bande først havde rettet deres Stod mod Nordost, dernæst mod Nordvest, og endelig atter nordostlig. Parallelismen af Kysterne fra 10° sydl. Breve imod Nord, de fremspringende og indadgaaende Vinkler, Brasiliens Converitet ligeoverfor Guineas Golf, samt Afrikas Converitet under 'be samme Breder som den antilllste Havbugt,- tale for denne tilsyneladende dristige An- fluelse^. Her i ven atlantifle Dal staae, som næsten overalt ved store Landmassers Dannelse, indflaarue og orige Bredder ligeoverfor uindskaarne og otomme. Jeg har allerede for længe siden gjort opmærksom paa, hvor geognostifl mærkværdig ogsaa Sammeilligningen er imellem Afrikas Vestkyst og Syd- amertka, nemlig med Hensyn til den Deel, der ligger i Trope- zonen. Den bugtformige Jndboining af den afrikanske Kyst ved Fernando Po (4V-20 nordlig Brede) gjentager sig i Syd 17*