Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

260 Havs-Kysten under (181/*0) sydlig Brede i Vendepunktet ved Arica, hvor, imellem Valle de Arica og Morro de Juan Diaz, den peruanfle Kyst pludselig forandrer sin sydlig- nordlige Retning til en nordvestlig. Denne Forandring i Retningen udstrcekker sig i lige Grad paa den i tvende Parallellag deelte hoje Andeskjæde: ikke alene paa den Sittoralet83 (Kyststrækningen) nære Kjæde, men ogsaa paa den østlige, det tidligste Sæde for menneskelig (Mur i de ameri- kanske Hoilande, hvor Titicacas lille Alpehav begrcendses af Bjergkolosserne Sorata og Illimani. Længere mod Syv, fra Valdivia og Chiloe (40° indtil 42° sydl. Br.) gjennem Archipelet de los Chonos indtil Jldlandet, finder man den sjeldne Fj ord- dannelse (et Virvar af smalle, dybt indtrængende Bugter) gjentaget, der i den nordlige Hemispbære faa ejendommelig charakteriserer Norges og Skotlands Vestkyst. Det Foregaaende indeholder de almindelige Betragtninger over Continenternes nærværende Form (Fastlandets Udstræk- ning t horizontal Retning), saaledes som de fremgaae af et Blik paa vor Planets Overflade. Vi have her sammenstillet Kjendsgjerninger, Analogier med Hensyn til Formen af fjerne Jordstrog, men disse vove vi derfor ingenlUnde at kalde Formens Love. Naar man paaSkraaningen af en endnU virksom Vulkan, f. Er. paa Vesuv, iagttager de ikke Ualminde- lige partielle Hævninger, hvor nemlig smaa Dele af Jord- bunden forinden eller under et Udbrud paa en blivende Maade forandrer sit Niveau og danner tagformige Rygge (Aase) eller flade Ophsininger; saa erkjender Vandreren af hvor ubetyde- lige Tilfældigheder i de underjordifle Dampes Kraftintensitet og af Størrelsen af den Modstand, der sial overvindes, det maa være afhængig, hvilken Form og Retning ve hævede Dele antage. Paa samme Maade have maaskee ringe Forstyrrelser