Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

261 i Ligevægten af det Indre af vor Planet bestemt de hævende elastiske Kræfter til mere at virke mod den nordlige, end mod den sydlige Jordhalvdeel, til at fremhæve Fastlandet i den ost- li g e Jordhalvdeel somen bred, sammenhængende Masse, hvis Hovevare næsten er parallel med Wguatoren; i den vestlige, mere oceanske Halvdeel derimod, som smal og meridianagtig. Med Hensyn til den aarsaglige Forbindelse imellem saa- danne store Begivenheder ved Landenes Dannelse, med Hensyn til Lighed og Ulighed i deres Form, lader der sig ad Erfaringens Vei fun saare lidet udgrunde. Vi erkjende kun det Ene: at den virkende Aarsag er underjordisk; at Lan- dene ikke paa een Gang kunne have erholdt deres nærværende Form, men, som vi allerede tidligere have bemærket, cttJord- bnnden (det tørre Land), fra den siluriste Formations (nep- tvnste Udflillelses) Epoche indtil Tertiairlagene ifolge mange- haande oscillerende Hævninger og Sænkninger, efterhaanden har forstørret sig og smaa Continenter ere sammensmeltede til færre storre. Deres nærværende Form er Prodnctet af tvende Aarsager, hvis Virkninger ere paafulgte efter hin- anden: ven ene er en underjordisk Kraftyttring, hvis Maal og Retning vi kalde tilfældig, fordi vi ikke formaae at be- stemme ven, idet den unddrager sig Erkjendelsen afR od v endi g- hevens Omraade; den anden er de paa Overfladen virkende Potentser, blandt hvilke vulkanske Udbrud, Jordfljælv samt Bjergkjceders Hævning og Havets Strømninger have spillet Hovedrollen. Hvor aldeles anderledes vilde Jordens Tempera- tur og med denne Vegetationens, Agerdyrkningens og Menne- skenes sociale Tilstand være, saafremt det Rye Continents Hovev- are havde havt samme Retning som Aren af det Gamle; saa- fremt Andesfjæden, istedet for meridianagtig, var bleven hævet i Retning fra Nst mod Vest; saafremt der sonden for Europa