Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

ikke havde ligget et varmestraalende Trope-Fastland (Afrika); saafremt Middelhavet, der engang har hængt sammen med vet caspiste samt rode Hav, og er blevet et faa væsentligt Be- fordringsmiddel til Menneflehedens Culturudvikling, ikke havde eristeret, saafremt dets BUnd var bleven hævet til samme Hoide, som de lombardiske og cyrenæiffe (i Afrika) Sletter! Forandringerne med Hensyn til vet gjensidige Hoide-For- hold imellem Jordoverfladens flydende og faste Dele (Foran- dringer, der tillige bestemme Continenternes Omrids, hvorved en større Deel lavt Land ligger tørt eller overstrømmes) maae til- sirives mangfoldige til forffiellig Tid virkende Aarsager. De mægtigste blandt visse have udentvivl været: Kraften af ve elastiske Dampe, som Jordens Indre gjemmer; pludselige Tem peratur-Forandringer^ i mægtige Bjerglag; Jord- siorpens og Jordkjærnens Ulige seculaire Varmetab, hvilket fremkalder Folder i den stivnede Overflade; endvidere locale Modificationer i Tiltrækningskraften og en herved forandret Krumning med Hensyn til en Deel af det flydende Element. At Continenternes Hævning er en virkelig Hævning, og ikke en tilsyneladende i Relation til Havets Overflade det synes efter den fortiden imellem Geognosterne almindelig udbredte Anstuelse, at fremgaae ved lange Iagttagelser af sammenhængende Kjendsgjerninger, saavel som af Analogier imellem vigtige vulkanske Phænomener. Ogsaa Fonjenstlig- heden af denne Anst'Uelse tilkommer Leopold von Buch, der i sin mindeværdige Reise gjennem Norge og Sverrig^ Udtalte denne, og hvorved den forst blev indfort i Viden- staben. Mevens hele ven svenske og finlandffe Kyst hæver stg fra Grcendsen af vet nordlige Skaane (Sölvitsborg) over Gefle indtil Tornea, og fra Tornea indtil Abo (i et Aar- hundrede omtrent 4 Fod), synker, ifølge Nilsson, det sydlige