Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

263 Sverrigbs. Maximum for den bævende Kraft synes at ligge i det nordlige Lapland. Hævningen bliver mindre og mindre mod Syd indtil Calmar og Sölvitsborg. Det fra forhistoriste Tider gamle Hav-Niveaus Linier ere i hele Norges lige fra Cap Lidesnces indtil det yderste Nordcap, betegnede ved Banker ar det nærværende Havs Muslinger, ogi den seneste Tid paa det nøjagtigste blevne maalte af Bravais under sit lange vinter- lige Ophold i Bosekop. De ligge næsten 600 Fod over det nUværende Havspeil, og vise sig, ifølge Keilhau og (Sugen Ro- bert, ogsaa ligeoverfor iNNV. for) Nordcap paa Kysterne af Spitsbergen. Men Leopold von Buch, som den første, der har gjort opmærksom paa den hoje Musling-Banke ved Tromso (69° 40' Br.), har allerede paaviist, at de ældre Hævninger langs med del nordiske Hav hore til en anden Classe af Vhænomener, end vet svenffe Littorals langsomme (ikke pludselige eller stødvise) Stigning i den botniske Havbugt. Disse sidstnævnte, ved sikkre historifle Vidnesbyrd godtgjorte Phænomener, tør man heller ikke forverle med JorvbUndens Nivean-Forandringer som Følge af Jordstjælv (saaledes som Kysterne af Chili og Cutsch). Til Stigningen, som Følge af Jordlagenes Foldning, svarer Undertiden en bemærkelig Synkning; en saadan erkjendes i Vest-Grønland (ifølge Pingel og Graah), samt i Dalmatien og i ©faane. Naar man iøvrigt antager det for sandsynligt, at, i vor Planets Ungvomsalder, Jordens oscillerende Bevægelser, Overfladens Hævning og Synkning var intensivere end for- tiden; faa vil man i ringere Grad forundres over, at man selv midt i Continenterne finder enkelte Dele, der ligge lavere end Nutidens allevegne lige høje Havspeil. Erempler af denne Art frembyde de af General Anvreossy beskrevne Natron-Soer, de smaa bittre Soer paa Landtungen ved Suez, det caspiffe