Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

265 betragtet Phænomenet med Hensyn til Hævningen, saaledes kunne vi, støttede paa Analogier imellem observerede Kjends- gjerninger, t samme Grad antage Muligheden af en Synk- ning af hele Jordstrogs Depression. Middel-Hviden af den ikke bjergrige Deel as Frankrig udgjor end ikke fulde 480 Fod. Sammenlignet med ældre geognostiskePerio- der, i hvilke der foregik større Forandringer i Jordlegemets Indre, horer der altsaa ikke jnst saa meget lang Tid til at tænke sig en betydelig Deel af det nordvestlige EUropa blive oversvømmet, og i sine Littoral-Omrids væsentlig anderledes formet, end de fortiden ere. Det Fastes eller Flydendes Synken og Stigen — t sin eenstdige Virkning saa modsat, at Stigning af een Deel frem- kalder Synkning af en anden — ere Aarsagerne til Continen- lernes Formforandring. I en almindelig Naturflildring, ved en fri og ikke eensidig Begrnnden af Phænomenerne i Na- turen, bor desaarsag idetmindste bringes Muligheden af en Vandformindffelse, af en virkelig Synkning af Havspeilet, i Erindring. At der formedelst Jordoverfladens tidligere for- højede Temperatur, dens større vandflugende Revner og en aldeles forfljellig Beskaffenhed i Atmosphæren, eengang tid- ligere har fundet store Forandringer Sted i Havets Niveau, hvilke have været afhængige af det Draabeflydendes Til- og Aftagen paa Jorden, derom herffer der vel ingen Tvivl. Ved vor Planets nærværende Tilstand derimod mangle aldeles directe Beviser for en reel, vedvarende Af- eller Tiltagen med Hensyn til Havet; ver fattes ogsaa Beviser for nogensomhelst stadig Forandring i Barometerstandens Mid del hvide ved Havets Overflade paa forsijellige Punkter. Ifølge Daussys og Antonio Nobiles Erfaringer vilde en Forøgelse i Baro- meterstandens Middelhøide i og for sig frembringe et lavere