Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

269 imellem Vreden af 28^/s og 40°, imellem Himalaya, den nordthibetanste Küen-lün og Himmelbjergene. I. de fundne Tal læser man paa en vis Maade hvor de plutonsie Magter i Jordlegemets Indre have virket stærkest med Hensyn til Continentalmassernes Hævning. Intet kan give os Sikkerhed for, at hine plUtonfle Magter i Lobet af kommende Aarhundreder til de af Elie de Bean- mont hidindtil opregnede Bjergsystemer af forfljellig Alder og forstjellig Retning ikke siulde kunne foje nye. Hvorfor siulde ogsaa Jordsiorpen nu allerede have tabt den Egenflab at folde sig? De næsten tilsidst fremtraadte Bjergsystemer, Alperne og Andeskjæden, have i Montblanc og Monte Rosa, i Sorata, Illimani og Chimborazzo hævede Kolosser, der visselig ikke tyde paa nogen Aftagning i Intensiteten af de underjordiske Kræfter. Alle geognostiffe Phænomener tyde hen paa en periodisk Afverling imellem Virksomhed og Hvile^^ Den Ro, som vi nyde, er derfor mulig kun en tilsyneladende. Jord- stjcelvet, der ryster Overfladen Under alle Himmelstrøg og enhver hvilkensomhelst Art af Bjergmasse, det sig hævende Sverrig, samt Fremkomsten af nye Udbrvds-Der, vidne ingen- lUttde om et stille Jordliv. Begge vor Planets stivnede Overflades Omhylninger, den draabeflydende og luftformige, frembyde ved Siden af ve Contraster, der ere en Folge af Forstjelligheden t deres Aggregat- og ElasticitetsLilstand, dog ogsaa, paa GrUnd af Delenes (lette) Forskydelighed ved Dem begge, samt ved deres Strømninger og Temperamrforholde, mangfoldige Aua- logier. Dybden af Oceanet saavelsom as Lnsthavet (At- mosphærens Høide) ere begge os nbekjettdte. I Oceanet har man i enkelte Punkter Under Troperne i en Dybde af 25300 Fod (over en geographifl Miil) endnu ikke fnndet Bund;