Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

273 det røde Hav have frembragt permanente, om end smaa, Forskjelligheder i Niveauet. I det rode Hav ved Suez staaer til forfljellige Dagstider Vandspejlet 24 til 30 Fod højere end i Middelhavet. Formen af Canalen (Bab-el-Mandeb), gjen- nem hvilken de indiske Vande formaae lettere at strømme ind end Ud,' synes for en stor Deel at bidrage til denne mærk- værdige permanente, allerede i Oldtiden bekjendte høje Be- liggenhed af det rode Havs Overflades Cobaraboenfs og Del- cros's fortræffelige geodætiske Operationer vise, at der langs Pyrenæerne, saavelsom imellem Kysterne af Nord-Holland og Marseille, ingen bemærkelig Forffjellighed imellem Oceanets og Middelhavets Ligevægts-Overflader finder Sted? Forstyrrelserne i Ligevægten og de derved opstaaede Be- vægelser ere: deels Uregelmæssige og forbigaaende som af- hængige af Vinden, der fremkalder Bolger, som under en Storm paa det hvide Hav kunne stige til en Hvide af over 35 Fod, deels regelmæssige og periodiste bevirkede ved Solens og Maanens Stillinger og Tiltrækning (Ebbe og Flod, Tide-Vande-); og deels permanente, dog af forffjellig Styrke, som pelagiske (Hav-) Strømninger. Phænomenet Ebbe og Flod, der er Udbredt over alle Have med Undtagelse af smaa, indesluttede, hvor Flodbølgen næppe eller aldeles ikke lader sig erkjende, er fUldstændigt forklaret ved den Newtonske Naturlære, d. v. s. „indesluttet i Nødvendighedens Kreds". Enhver af disse periodift sig gjentagende Oscillationer i Havets Vande udgjor lidet over en halv Dag. Naar Hviden af disse i det aabne Verdenshav neppe naaer til nogle Fod, saa stige ve, fom Følge af Kysternes Configuration, naar den kommende Flodbølge finder Modstand, saasom ved St. Malo indtil 50, ved Arcadiens Kyster (i Nordamerika) fra 65 indtil 70 Fod. Under den ForUdsætning, at Havets Dybde ikkun er Ubetydelig A. v. H um bo l dt, Kosmos. 1. 18