Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

272 kolde og varme Vande, i Tropezonerne langt borte fra Kysterne en beundringsværdig Eensformighed og Bestandighed i Tempera- turen^, fornmelig i Zonen mellem 100 nordlig og 10° sydlig Brede, og da paa Strækninger, der indtage Tusinder af Quadratmile. Man har derfor med fvld Ret paastaaet^«, at en nøjagtig og i lang Tid fortsat UdgrUnden af Trope- havenes thermiste Forholde maatte paa den simpleste Maade kUnne Underrette os om det paa saa mange Maader bestridte Problem angaaende Klimaternes Uforanderlighed og Jordens Varme. Store Omvæltninger paa den lysende Solsiive vilde saaledes, saafremt de maatte være af lang Varighed, ligesom reflectere sig i en forandret Middel-Havvarme paa en langt Utvetydigere Maade, end i nogensoulhelst Forandring i det faste Lands Middeltemperatur. De Zoner, i hvilke Marima for Tætheden (Saltholdigheden) og for Temperaturen findes, falde ingenlunde sammen med Jordens Wquator. Begge Marima ere adsiilte fra hinanden, og de varlneste Vande synes at danne tvende ikke ganske parallele Striber norden og sonden for den geographiske Wquator. Marinmm for Salt- holdigheden fandt Lenz paa sin Reise omkring Jorden, i det stille Hav Under 22° nordlig og 17° sydlig Brede. Faa Grader sondeu for denne Linie laae endog Zonen for Salt- holdighedens Minimnm. I de vindstille Regioner kan Solens Varme ikkun lidet befordre Fordunstningerne, fordi at her paa Havets Overflade ubevægeligt og ufornyet hviler et med Saltdunst svangert Luftlag. Overfladen af alle med hinanden forbundne Have maa i Almindelighed med Hensyn til deres Middelhøide be- tragtes som fuldkomment at være i Niveau, fljondt stedlige (locale) Aarsager lsandsynligviis herflende Vinde- og Strøm- ninger) rigtignok i enkelte dybt indflaarne HavbUgter, saasom i