Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

971 Zone, udover en væsentlig Indflydelse paa mange Sødyrs Migration (Vandring, Trækken) og geographiste Udbredelse. Dybden, i hvilken Fistene leve, modificerer ved et forøget Tryk samtidig deres Hudrespiralion og Beholdningen af Ilten samt Qvælstoffet i Svømmeblæren. Da fersit og salt Vand ikke naaer Maximum af Tæt- heden ved een og samme Temperatur, og Havets Saltholdig- hed drager TemperatUrgraden for den største Tæthed ned; saa kunde man paa Kotzebues og Dupetit-Thouars's Reiser drage Vand op fra de pelagiske Afgrunde, der havde ben lave Temperatur af ifhin 2°, 8 og 2°,5. Denne Havvandets ris- kolde Temperatur hersker ogsaa i Dybven af Tropehavene, og dennes Eristents har først leder dl Kundskab om Polarstrøm- mene i Dybden, der ere rettede fra begge Polerne henimod Equator. Uven disse i D y b e t strømmende Vande vilde Trope- havene i hine Afgrunde kun kunne have den Temperatur, der svarer ril Atari mum for den Kulde, som paa ve forffjellige Steder t Tropeclimaet de nedsynkende Vanddele paa den varme- straalende og ved Berøring med Luften afkjolede Overflade opnaae. Aarsagen til, at man i Middelhavet ikke findel- ven største Afkjolning i de laveste Lag er, som Arago skarp- sindig bemærker, den, at den dybe Polarstrøm ikke kan trænge ind igjennem Strædet ved Gibralter paa Grund af de tvende stadig her hersiende Strømninger: i de ovre Lag strømme Vandene nemlig stedse fra Vest mod fra At- lanterhavet indad, medens Strømningen i Dybven steer fra Dst mod Vest, fra Middelhavet Udad; og denne er det, som modvirke r Polarstrømmen. Vor Planets draabeflydende Omhylning, der i der Hele taget udjævner og mildner Klimaterne, viser paa de Steder, hvor den ikke gjennemfures af pelagiste (Hav-) Stromme med