Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
JU pg 79,2 Qvcelstof; fremdeles 2 indtil 5 Titustndedele Kul-
syre, en endnu ringere Qvantitet Kulbrinte", og ifølge
SaUssnres og Liebigs vigtige Undersøgelser ogsaa Spor af
Ammoniacal - Dampe13, der yde Planterne deres qvælftof-
holdige Bestanddele. Ifølge nogle Undersøgelser af Levy fore-
kommer det sandsynligt, at Atmosphcerens Jltholdighed varierer,
fljondt saare lidet, dog paa en bemærkelig Maade, efter Aars-
tidernes Forstjellighed, samt eftersom den hviler paa det Ud-
strakte Hav eller paa det Indre af Continenterne. Man fat-
ter, at Forandringer, som mikroffopiffe animalste Organismer
fremkalde med Hensyn til den i Vandet opløste Ilt-Mængde,
maae kunne drage Forandringer med sig i de Luftlag, der
nærmest hvile paa Sänket13. I en Hoide af 8226 Fod
(Faulhorn) var den af Martins indsamlede Luft ikke fattigere
paa Ilt, end Luften i Paris".
Indblandingen af kulsuur Ammoniak i Atmosphceren tor
man sandsynligviis antage for ældre, end Tilværelsen aforganiffe
Væsener paa Jordens Overflade. Kilderne til Kulsyren" i Luft-
kredsen ere overordentlig mangfoldige. Som saadanne nævne vi
her forst: Dyrenes Respiration, disse optage nemlig detudaan-
dede Kulstof af deres vegetabilste Næring, ligesom Vegetabilierne
optager den af Luftkredsen, Jordens Indre i Egne af udbrændte
Vulkaner og Thermalkilver, og endelig Decompositionen af en
ringe Mængde i Atmosphceren værende Kulbrinte ved Skyernes
i Tropeegne hyppigere stedfindende elektrifle Udladning. For-
uden disse Stoffer, som vi her have nævnt at være tilstede
allevegne i de os tilgjængelige Hvider af Atmosphæren, findes
desforuden, især i Nærheden af Jordoverfladen, andre til-
fældige, der veelviis som Mi as mer og gasformige Con-
t a g i e r virke farebringende paa den dyriske Organisation. Deres
chemiske Natur er vet hidindtil ikke lykkedes os at paavise