Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

281 JU pg 79,2 Qvcelstof; fremdeles 2 indtil 5 Titustndedele Kul- syre, en endnu ringere Qvantitet Kulbrinte", og ifølge SaUssnres og Liebigs vigtige Undersøgelser ogsaa Spor af Ammoniacal - Dampe13, der yde Planterne deres qvælftof- holdige Bestanddele. Ifølge nogle Undersøgelser af Levy fore- kommer det sandsynligt, at Atmosphcerens Jltholdighed varierer, fljondt saare lidet, dog paa en bemærkelig Maade, efter Aars- tidernes Forstjellighed, samt eftersom den hviler paa det Ud- strakte Hav eller paa det Indre af Continenterne. Man fat- ter, at Forandringer, som mikroffopiffe animalste Organismer fremkalde med Hensyn til den i Vandet opløste Ilt-Mængde, maae kunne drage Forandringer med sig i de Luftlag, der nærmest hvile paa Sänket13. I en Hoide af 8226 Fod (Faulhorn) var den af Martins indsamlede Luft ikke fattigere paa Ilt, end Luften i Paris". Indblandingen af kulsuur Ammoniak i Atmosphceren tor man sandsynligviis antage for ældre, end Tilværelsen aforganiffe Væsener paa Jordens Overflade. Kilderne til Kulsyren" i Luft- kredsen ere overordentlig mangfoldige. Som saadanne nævne vi her forst: Dyrenes Respiration, disse optage nemlig detudaan- dede Kulstof af deres vegetabilste Næring, ligesom Vegetabilierne optager den af Luftkredsen, Jordens Indre i Egne af udbrændte Vulkaner og Thermalkilver, og endelig Decompositionen af en ringe Mængde i Atmosphceren værende Kulbrinte ved Skyernes i Tropeegne hyppigere stedfindende elektrifle Udladning. For- uden disse Stoffer, som vi her have nævnt at være tilstede allevegne i de os tilgjængelige Hvider af Atmosphæren, findes desforuden, især i Nærheden af Jordoverfladen, andre til- fældige, der veelviis som Mi as mer og gasformige Con- t a g i e r virke farebringende paa den dyriske Organisation. Deres chemiske Natur er vet hidindtil ikke lykkedes os at paavise