Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
ved umiddelbar Analyse; men vi kunne ved Betragtning af
Forraadnelses - Processerne (de Forvandlinger der fremgaae af
en forstyrret Organisme), saaledes fom de nafbrUdt foregaae
paa vor Planets med Dyr- og Plantestoffer bedækkede
Overflade, samt ledede ved Combinationer og Analogier i
Pathologiens Omraade, flutte til Tilværelsen af saadanne
fladelige Indblandinger. Ammoniacalfle og andre qvælftof-
holdige Dampe, Svovlbrintesyre, ja selv Forbindelser, lignende
de polybastsie (ternaire og quaternaire) i Planteriget 16,
kunne danne Miasmer, som Under de mangfoldigste Symp-
tomer fremkalde Tertiairfeber, ja selv Typhvs (ingenlunde
udelukkende paa vaade, sumpige Egne eller ved Stranden,
hvor denne er bedækket med raadnende Bloddyr eller me-
lave Buste af Rhizophoro mangle og Avicennier). Taager,
der Undertiden Udbrede en ejendommelig Lugt, minde os paa
visse Aartiver om tilfældige Blandingsdele i Atmosphæren.
Vinde og den ved Jordbundens Opvarmning foraarsagede op-
stigende Luftstrøm, hæve selv faste, men til fiint Støv hen-
fmuldrede SUbstantser op til en betydelig Høide. Det Luften
i vid Omkreds msrknende Støv, som nedfalder omkring de
capoverdisie Der og hvorpaa Darwin med Ret har gjort op-
mærksom, indeholder, ifølge Ehrenbergs Undersøgelser, en
Utallig Mængde af kieselpantsrede Jnfusorier.
Som Hovedtræk i en almindelig Naturskildring af At-
mosphæren erkjende vi: 1) i Lufttrykkets Forandringer,
be regelmæssige imellem Troperne saa let bemærkelige dag-
lig periodiste Oscillationer, en Slags Ebbe og Flod, der ikke
kan tilflrives Maanens Massetiltrækning" og er saare for-
stjellig, alt efter Stedets geographiffe Brede og Høide over Hav-
speilet, samt ester Aarstiderne; 2) i den klimatiske Varme-
fordeling, Virkningen af gjennemsigtige og Ugjennemstgtige