Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

283 Massers relative Stilliilg (af de draabeflydendes og fastes Over- flader), saavelsom Continenternes hypsometriske Configma- tion: Forholdene, der bestemme Jsothermeliniernes geographisie Beliggenhed og Krumning i horizontal eller i vertical Retning, paa Sletten eller i de paa hinanden leirede Luftlag; 3) i For- delingen af Luftens Fugtighed, de quantitative For- holde med Hensyn til Forstjelligheden af den faste og oceanske Overflade, med Hensyn til Afstanden fra Wquator og fra Havets Niveau, samt Formen af de i Draaber nedflaaeve Vanddampe, og disses Sammenhæng med Temperaturens For- andringer, saavelsom med Vindenes Retning og Følge; 4) i Luftelektricitetens Forholde, hvis første Oprindelse ved klar Himmel endnu meget bestrides, erkjende vi de opstigende Dampes Forhold til ven elektriske Ladning og Skyernes Form i Relation til Dags- og Aarstiderne, til de kolde og varme Jordzoner, samt til Lav- og Højsletterne; Torden- veirenes Hyppighed eller Sjeldenhed; deres Periodicitet og Uddannelse Sommer og Vinter; Elektricitetens aarsaglige Forbindelse med den saa overordentlig sjeldne natlige Hagl, saavelsom med de af Peltier saa siarpsindig undersøgte Skypomper, saavel dem, der fore Sand, som Vand. Barometerets daglig periodifle Oscillationer, ifølge hvilke dets Stand under Troperne to Gange daglig (Kl. 9 eller 91/* om Morgenen, samt IOV2 eller 103/4 om Aftenen) naaer et Marilnum, og ligeledes to Gange daglig (Kl. 4 eller 41/» om Eftermiddagen, samt Kl. 4 om Morgenen, altsaa paa Døgnets hedeste og kjoligste Tid) et Minimum, have i lang Tid været Gjenstanv for mine omhyggeligste Observationer baade Dag og 91at18. Deres Regelmcesfighed er saa ftor, at man, fornemlig i Dagens Timer, kan bestemme Tiden efter Qvcegsolvsoilens Horde, uden i Gjennemsnit at feile 15 til