Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

301 Marta), som ifølge Colmenareses Reisefællers Udsagn, ligger- højere, end alle hidindtil bekjenvte Bjerge. Sligt maa uden Tvivl ogsaa være Tilfælde, naar det i en Zone, der i ffun i det Højeste er 10" fra Wquinoctiallinien, vedvarende er be- vækket med Snee". Den evige Snees laveste Grændse under en given Brede er Sneeliniens Sommergrændse, d. e. MarimUm af den Hvide, indtil hvilken Sneegrændsen i Lobet af hele Aaret trækker sig tilbage. Man maa fra denne Holde adstille trende andre Phænomener: Sneegrændsens a ar lige Variation; sporadisk faldende Snee, ogJisbræerne, der synes at være ejendommelige for ven tempereerte og kolde Zone, og om hvilke, efter SaUssures's udødelige Værk over Alperne, Benetz, Charpentier, og med roesværdig faretrodsende Udholdenhed senest Agassiz have udbredt nyt Lys. Vi kjende kun den evige Snees nedre, ikke dens ovre Grændse, thi Jordens Bjerge stige ikke op til den ætherisk- olympiske Høide, til de tynde, tørre Luftlag, om hvilke man med Bouguer kan formode, at ikke længere Dunstblærerne, forvandlede til Jiskrystaller, blive synlige for Djet. Men den nedre Sneegrændse er ikke udelnkkende en Function af den geographiske Brede eller af den aarlige Middeltemperatur; Troperegionen, ja selv Wquatoren, er ikke, som man tidligere troede, det Sted, paa hvilket Sneegrændsen naaer sin største Hævning over Oceanets Mvean. Det Phænomen, som vi her berøre, er et saare sammensat, i Almindelighed afhængigt af Forholdene i Temperaturen, Fug tig hed en og Bjerg- formen. Underkaster man disse Forhold en endnu speciellere Analyse, hvilket den store Mængde forhaandenværende nyere Maalinger^ tillade, saa erkjender man som samtidig bestem- mende Aarsager: Temperaturdifferentsen i de forstjellige Aars- tider; Retningen af ve herskende Vinde og deres Berøring