Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

302 met> Hav og Land; Graden af de ovre Luftlags Tørhed eller Fugtighed; den absolUte Størrelse (Tykkelse) af de faldne og sammenhobede Sneemasser; Forholdet af Sneegrændsen til hele Bjergets Høide, dets relative Stilling i Bjergkjæden; Nær- heden af andre ligeledes med ©nee bedækkede Toppe; Udstræk- ning, Beliggenhed og Hoide af den Slette, fra hvilken Snee- bjerget opstiger isoleert eller som Deel af en Gruppe (Kjæde), og som kan være en Søkyst eller den indre Deel af et Conti- nent, siovbegroet eller græsbevoret, sandet og tor og bedækket med nøgne Klippeflader, eller en fllgtig Mosegrund. Medens Sneegrændsen i Sydamerika under Mquawr uaaer en Høide lig Montblancs i Alpekjæden, og i Mexicos Holland, henimod den nordlige Vendekreds, under 19° Brede, ifølge nyere Maalinger, synker omtrent 960 Fod, stiger den ifølge Pentland, i den sydlige Tropezone (Br. 141/»0—J80;, ikke i den østlige, men i den vestlige Chilis havnære Andes- kjæde, over 2500 Fod højere, end under Mquatoren i Nær- heden af Quito, paa Chimborazzo, paa Cotopari og paa Anti- sana. Dr. Gillies paastaaer endog langt sydligere, paa Skraaningen af Vulkanen i Peuquenes (Br. 33°), at have fundet Sneegrændsen indtil imellem 2270 og 2350 Toisers Høide. Sneeris Fordunstning ved Straaling i en om Som- meren overvættes tor Luft mod en skyfri Himmel er faa mægtig, at Vulcanen i Aconcagua nordøstlig for Valparaiso <Br. 32Ve-»), j"om Expeditionen med Beagle fandt over 1400 Fod højere end Chimborazzo, engang er bleven sect uden ©nee38. I den hermed næsten lige nordlige Brede (303/i indtil 31°) paa Himalaya ligger Sneegrændsen paa den sydlige - Skraaning omtrent i den Hoide (2030 Toiser eller 12180 Fod), i hvilken man efter fleersidige Combinationer og Sammen- ligninger med nubre Bjergkjæder kunde forvente at finde den;