Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

303 vaa den nordlige Skraaning derimod ligger nnder Indvirk- ningen af Thibets Holland, hvis Middelhævning synes at være k800Toiser (10800 Fod), Sneegrændsen 2600 Toiser (15600 Fod) hoit. Denne i Europa og Indien ofte bestridte Kjends- gjerning, over hvis Aarsager jeg siden 1820 i flere Skrifter har Udviklet39 mine Anskuelser, har meer end blot phystst Interesse; den har udøvet en vigtig Indflydelse paa talrige Folkestammers Liv. Lustkredsens meteorologiske Processer til- stede eller Unddrage Agerdyrkningen eller Hyrdelivet vidtudstrakte Jordstrøg af et Continent. Da Dampmængden i Luftkredsen tiltager med Tempera- turen, saa er dette for hele den organiske Skabning saa vig- tige Element forskjelligt baade efter Dagens Timer og Aarets Tider, som og efter Vredegraden og Hviden over Havspeilet. Den i seneste Tid saa almindelige Fremgangsmaade, ved An- vendelsen af AUgusts Psychrometer, samt efter Daltons og Da- niells Ideer, at bestemme den relative Dampmæilgde eller At- mospbærens Fngtighedstilstand ved Forffjellen imellem Luftens Temperatur og den, ved hvilken den i Luften værende Tunst afsætter sig som Dug, har i betydelig Grad forøget vor Kundskab tll Jordoverfladens hygrometriffe Forhold. Tem- peratur, Lufttryk og Vindenes Retning staae i det nojesie Sammenhæng med Luftlagenes oplivende FUgtighed. Men denne oplivende Aarsag stylves ikke egentlig Mængden af den i de forffjellige Zoner opløste Damp, men Maaden og Hyppigheden, med Hensyn til hvilken denne som Dug, Taage, Regn og Snee afsætter sig og væder Jorden. Ifølge de nf Dove fundne Dreiningslove for Vindett og denne ud- mærkede Physikers^ Anskuelser, er i vor nordlige Zone „Dam- vens Elasticitet storst ved Sydvestvittd, og mindst ved Norvost- vind. Paa Vindrosens Vestside tager den af oq ftiger paa