Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

. 16 Natur, alle Phænomener oscillere indenfor snævre Grændser, erkjender den kun Undtagelserne fra Lovene; den søger andre Undere i Phænomener og Former, end den regelbundne og fremadflridende Udviklings. Altid er den tilbøjelig til at troe RatUrbegivenhedernes Kjæde sønderreven, stedse i -en nærværende Tid at miskjende det Overeensstemmende med det Forbigangne, og søger, snart i de fjerne Himmelvnm, snart i det indre af Jordlegemet, at opdage Grunde til hine indbildte Afvigelser fra Verdensordenen. Den fjerner fra de, af den sammenlignende Geographie (i videste Betydning) udspringende Anskuelser, der, som Carl Ritter i sit store og aandrige Værk har beviist, kun da opnaae Grundighed, naar den hele Masse af Kjendsgjerninger, samlede Under forstjellige Himmelsstrøg og omfattede med eet Blik, staae til den combinerende Forstands Raadighed. Det er et særskilt Dj em ed med disse Underholdninger om Naturen, at berigtige en Deel af de Vildfarelser, som ere udsprungne af raa og ufuldstændig Empirie og fortrinsviis vedblive at leve i de højere Klasser af Folket (ofte ved Siden af en udmærket litterær Dannelse), og saaledes at formere den Nydelse, som dybere Indsigt i Naturens indre Væsen skjænker. Trangen til en saadan forædlet Nydelse bliver almindelig følt; thi en egen Charakteer hos vor Tidsalder udtaler sig i alle dannede Stænders Bestræbelse for ved en større Rigdom af Ideer at forsijønne Livet. Den ærefUlde Deeltagelse, som har været stjænket mine Foredrag, er Vidne om en saadan Bestræbelses Tilværelse. Jeg kan derfor ikke give den Bekymring Rnm, til hvilken snæver Synskreds eller en vis sentimental Nedflagenhed synes at lede, den Bekymring nemlig, at, ved enhver Forsten i Kræfternes indre Væsen, NatUren taber af sin Unde, af det