Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

17 Trylleri, som ledsager det Hemmelighedsfulde og Ophøjede. Visseligen virke Kræfter, i Ordets egentlige Forstand, kun da magifl, ligesom indhyllede i en hemmelighedsfuld Magts uigjennemtrængelige Slør, naar deres Virken ligger udenfor almeen erkjendte Naturbetingelsers Omraade. Iagttageren, som gjennem et Heliometer eller en prismatisk Dobbeltspath^ bestemmer Planeternes Tværmaal, hele Aar maaler een og samme Stjernes Meridian-Horde, blandt tæt sammentrængte Stjernetaager opdager teleskopiske Cometer, foler (og det er en Lykke for dette Arbeides sikkre Udfald) sin Phantasie ikke mere vakt, end den beffrivende Botaniker, saalænge han tæller en Blomsts Bægerindsnit og Støvtraade, samt i et Lovmos's StructUr Undersøger de enkelte eller dobbelte, de frie eller ring- formig sammenvorede Tænder paa Frøkapselen; men Maalen og Opdagelse af numeriffe Forhold, den omhyggeligste Iagttagelse af det Enkelte, Alt forbereder til højere Kundflab om Natur- helet og Verdenslovene. For Physikeren, der (som Thomas Poung, Arago og Fresnel) maaler de forfljellig lange Strømme og de ved Jnterferents hinanden ophævende eller forstærkende Lysbølger; for Astronomen, som ved Hjelp af Kikkertens rmn- gjennemtrængende^o Kraft forster efter Uranus's Maaner ved vort Solsystems yderste Rand, eller (som Herschel, SoUth og StrUve) adskiller ulmende Lyspunkter i farvede Dobbelt- stjerner; for Botanikeren, hvis indviede Blik erkjender Saft- kuglernes Chara-artigkredsende Bevægelse i næsten alle vege- tabilste Zeller og Dannelsens Eenhed, nemlig Formernes Sammenkjædning til Slægter og naturlig e Familier; yde Himmelrummene, ligesaavel som Jordens blomsterrige Plante- dække, vist et mere ophøjet Syn, end de yde den Iagttager, hvis Natursands endnu ikke er skærpet ved Indsigt i Phæno- menernes Sammenhæng og Verelvirkning. Vi kunne derfor A, v. Humboldt, Kosmos. I. 2