Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Ee tiltræde den aandrige Burkes Paastand, at „Beundring
og Følelse for det Ophøjede alene opstaaer af Ukjendstab til
Naturens Gjenstande".
Medens den almindelig Sandselighed betragter de lysende
Stjerner som Diamantsom heftede paa en Krystal-Himmel-
hvælving, udvider Astronomen det rumlige Fjerne; han be-
grcendser vor Verdensgruppe, kun for hiinsives at vise andre
og atter andre utalte Grupper (en fremvældende A-Flora).
Følelsen af det Ophøjede, forsaavidt den udspringer af den
simple Naturbestuelse, der bygges paa Betragtning af Ud-
strækningen, er beslægtet med den Gemyttets højtidelige Stem-
ning, som tilhører Udtrykket af det Uendelige og Frie i de
Sphærer, der falde indenfor den ideelle Subjectivitets aandelige
Omraade. Paa dette Slægtstab, denne Relation til de sandselige
Indtryk beroer det Ubegrændsedes Trylleri, det være sig paa
Oceanet som i Lufthavet, hvor dette omgiver en enestaaende Bjerg-
spids, eller i Verdensrummet, i hvilket Kikkertens taageoplosende
Kraft dybt og anelsesfuldt nedsænker vor Indbildningskraft.
Eenstdig Behandling af de phystste Vidensiaber, endeløs
Opdyngen af raae Materialier kunne vistnok bidrage til den,
nu næsten forældede Fordom, at videnskabelig Kundsiab nød-
vendig maatte kjolne Følelsen, dræbe Phantasiens siabende Evne
og saaledes forstyrre Naturnydelsen. Hvo, der i den bevægede
Tid, i hvilken vi leve, endnu nærer denne Fordom, han mis-
kjender, Under mennestelig Dannelses almindelige Fremstriven,
ve Glæder, som fremspire af en højere Jntelligents og af en
Aandsretning, som opløser Mangfoldighed i Eenhed og for-
trinsviis dvæler ved det Almindelige og Højere. For al
nyde det Højere, maa, paa de specielle Naturformers og
NatUrphcenomeners møjsommelig gjennemforskede Mark, Enkelt-
hederne træve i Baggrunden og omhyggelig tilhylles selv af