Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

18 Ee tiltræde den aandrige Burkes Paastand, at „Beundring og Følelse for det Ophøjede alene opstaaer af Ukjendstab til Naturens Gjenstande". Medens den almindelig Sandselighed betragter de lysende Stjerner som Diamantsom heftede paa en Krystal-Himmel- hvælving, udvider Astronomen det rumlige Fjerne; han be- grcendser vor Verdensgruppe, kun for hiinsives at vise andre og atter andre utalte Grupper (en fremvældende A-Flora). Følelsen af det Ophøjede, forsaavidt den udspringer af den simple Naturbestuelse, der bygges paa Betragtning af Ud- strækningen, er beslægtet med den Gemyttets højtidelige Stem- ning, som tilhører Udtrykket af det Uendelige og Frie i de Sphærer, der falde indenfor den ideelle Subjectivitets aandelige Omraade. Paa dette Slægtstab, denne Relation til de sandselige Indtryk beroer det Ubegrændsedes Trylleri, det være sig paa Oceanet som i Lufthavet, hvor dette omgiver en enestaaende Bjerg- spids, eller i Verdensrummet, i hvilket Kikkertens taageoplosende Kraft dybt og anelsesfuldt nedsænker vor Indbildningskraft. Eenstdig Behandling af de phystste Vidensiaber, endeløs Opdyngen af raae Materialier kunne vistnok bidrage til den, nu næsten forældede Fordom, at videnskabelig Kundsiab nød- vendig maatte kjolne Følelsen, dræbe Phantasiens siabende Evne og saaledes forstyrre Naturnydelsen. Hvo, der i den bevægede Tid, i hvilken vi leve, endnu nærer denne Fordom, han mis- kjender, Under mennestelig Dannelses almindelige Fremstriven, ve Glæder, som fremspire af en højere Jntelligents og af en Aandsretning, som opløser Mangfoldighed i Eenhed og for- trinsviis dvæler ved det Almindelige og Højere. For al nyde det Højere, maa, paa de specielle Naturformers og NatUrphcenomeners møjsommelig gjennemforskede Mark, Enkelt- hederne træve i Baggrunden og omhyggelig tilhylles selv af