Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

19 dem, font have erkjendt deres Vigtighed og hvem de have ledet til højere Anskuelser. Til Mngsteligheden for at tabe en fri Naturnydelse Under Paavirkning af tænkende Betragtninger eller videnskabelig Er- kjendelse kommer ogsaa den, som hentes fra det ikke for Alle op- naaelige Maal af denne Kundflab eller fra Omfanget af samme. I Organismens imderfillde Væv, i de levende Kræfters evige Færd og Virken forer rigtignok enhver dybere Forsten hen til nye Labyrinters Forgaarde. Men netop denne Mangfoldighed af ubetraadte og hinanden meget gjennemstyugende Veje op- vækker paa alle Trin af Kundflab glad Forbaufelse. Enhver Ratnrlov, som aabenbarer sig for Iagttageren, lader flutte til en hojere, kil en endnu ukjendt; thi Naturen er, som Carus fortræffelig siger, og som selve Ordet hos Romeren og Grækeren antydede, „det evig Vorende, det evigt i Daunen og Udfolden Værende". De organisie Typers Kreds udvider sig, jo mere Jordrummene ved Land- og Soreiser gjennemsoges, de levende Organismer sammenlignes med de uddode og Mikroskoperne vinde i Fuldkommenhed og Udbredes. I Livsbilledernes Mang- foldighed og periodiske Afverling fornyer sig uafladelig al Dannelsens Urhemmelighed, jeg knnde sige, Metamorphosens af Göthe saa lykkelig behandlede Problem, et Losen, som med Hensyn til Trangen svarer til en ideal Tilbageføren af For- merne til visse Grundtyper. Med vovende Indsigt soroges Følelsen af NatUrlivets Umaalelighed; man erkjender, at den dristige videnffabelige Erobrer^, paa det Faste, i Dunstkredsen, som omgiver det Faste, i Oceanets saavelsom i Himmelens Dybder, selv ester Aartusinder ikke vil mangle Verdensrum. Almindelige Anskuelser af det Skabte (det være sig den ril fjerne Himmellegemer sammenrullede Materie eller de os nære telluriffe Phænomener) ere ikke alene mere tiltrækkende 2*