Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

307 seret sig til Skyer med bestemte Omrids, saa forøger den elektriste Spænding sig paa den ydre Omhylning eller Over- flade^^, paa hvilken de enkelte DUnstblærers Elektricitet strøm- mer over, i Forhold til Skymassens Fortætning. De siiefer- graae Skyer have ifølge Peltiers i Paris anstillede Forsøg, ( —) Harp ir-, de hvide, rosen- og orangefarvede Skyer (+) Glaselektricitet. Tordenstyer omhylle ikke alene Andes- kjcedens højeste Tinder (jeg har endog seet Lynets forslaggenve d. e. til Glas smeltende Virkninger paa et Klippetaarn, som i en Høide af næsten 14300 Fod rager over Krateret af Vulkanen i Toluca); ogsaa i Lavlande, i den tempereerte Zone, ere Tordenskyer blevne maalte i en vertical Hvide af 25000 Fod^. Men undertiden sænker det tordnende Skylag sig ogsaa til ikkun fem-, ja indtil kun tretufinde Fods Høide over Sletten. Jfolge Aragos Undersøgelser, de meest omfattende, som vi hidindtil bestvde over denne vanskelige Deel af Meteoro- logien, er Lysudviklingen (Lynet) af trefoldig Art: stksak- formig med skarptbegrcen'osede Rande; Lyn, der oploft det Hele og ligesom aabne Skymasserne; endelig Lyn i Form af Ildkugler^. Naar begge de førstanførte Slags neppe vare Vlooo af et Sekund, saa bevæge de globulaire Lyn sig der- imod betydelig langsommere; deres Tilsyneværelse har ofte en Varighed af flere Secimder. Undertiden (og nye Iagt- tagelser stadfæste det allerede af Nicholson og Beccaria be- skrevne Phænomen) forblive isoleerte Skyer, som staae hoit over Horizonten, uafbrudt t længere Tid lysende i bet' Indre og ved Randene, uden nogen horlig Torden eller noget andet paa elektrisk Uveir tydende Tegn. Ogsaa har man sect fal- dende Haglkorn, Regndraaber og Sneeflokke at lyse uden forud- gaaet Torden. I Tordenvejrenes geographiske For- deling frembyder det peruanske Kystlaud, hvor det aldrig 20*